DOM
Afsagt den 23. juni 2004 i sag nr. : BS 1-784/2004:
Parkeringsselskab
mod
KJ
Under denne sag, som er anlagt den 6. april 2004, har sagsøgeren, Parkeringsselskab, påstået sagsøgte, KJ, dømt til at betale 710 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Det påstævnte beløb angives at være sagsøgerens krav på kontrolafgift, 510 kr. og rykker- og inkassogebyr, 200 kr., i anledning af sagsøgtes påståede uberettigede parkering den 14. januar 2002 på parkeringspladsen X-vej, Herning, som administreres af sagsøgeren.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Dommen er affattet uden fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 366a, stk. 2.
CN har forklaret, at han har været parkeringsvagt hos sagsøgeren siden den 12. marts 2001. Det er ham, der har udstedt det girokort, som er fremlagt i sagen. Han kan dog ikke erindre den konkrete parkering. Han har normalt én eller to vagter om ugen á 6 timer. På en sådan 6 timers vagt noterer han vel i størrelsesordenen 6 - 14 ulovlige parkeringer. Da han startede sit arbejde som parkeringsvagt, fik han en grundig instruktion og en teoribog, ligesom han var ude som føl med en erfaren parkeringsvagt, inden han selv gik i gang. Den skiltning, som nu er på X-vej, er lidt mere omfattende, end den var i 2002, men der var også dengang skilte ved indkørslerne til parkeringsarealerne og skilte rundt omkring på pladsen.
Han har en daglig rutine og tjekker om morgenen sit ur på TV, ligesom han ser på sit ur, når han går ind på en p-plads. Han skriver dette klokkeslet op på en blok. Han går så rundt og skriver registreringsnumre, og hvad p-skiven står på på de enkelte biler, som han mener har parkeret ulovligt. Efter reglerne har de en observationstid på 6 minutter, men han selv venter 10 minutter på påny at gå en runde. De biler, som han har noteret på sin blok, og som er kørt væk, streger han blot ud, så disse ikke får en parkeringsafgift. Han kan ikke tage fejl af de biler, han noterer, og han tjekker afslutningsvis nummer og andre oplysninger på girokortet, inden han sætter det i ruden. Som parkeringsvagt er han timelønnet, og hans løn er således uafhængig af, hvor mange biler han noterer.
Sagsøgte har forklaret, at han fik en rykker, hvorefter han ringede til sagsøgeren, men det udviklede sig til en dum samtale. Han fik opfattelsen af, at hvis han ikke ville betale, så droppede de kravet. Han fik en rykker mere og valgte ikke at betale. Denne rykker var vedhæftet en stævning dateret samme dato som skrivelsen, den 21. juni 2002. I skrivelsen står der, at stævningen vil blive indleveret til retten, hvis han ikke betaler inden 1 uge. Han mente ikke at skulle betale, hvorfor han ikke reagerede. Da han ikke hørte yderligere, regnede han med, at sagsøgeren havde droppet kravet mod ham og havde stillet sig tilfreds med hans forklaring i telefonsamtalen, og han tænkte herefter ikke mere på sagen.
Han forklarede videre, at han driver et landbrug. Hans kone har selv en bil, og han kører normalt i en VW Golf med det nummer, som er anført i girokortet. Bilen står registreret delvis som privat og delvis som erhvervsbil. På daværende tidspunkt havde han en landbrugselev, hvilket han også har nu. Desuden har han ind imellem noget løs medhjælp, og ofte har han sagt til dem, at de kan tage bilen, hvis de skulle et eller andet. Hans far kom også engang imellem, og også han lånte bilen af og til. Den pågældende landbrugselev stoppede den 1. februar 2002, og han ved ikke, hvor den pågældende er i dag. Landbrugseleven, som han havde dengang, boede på hans gård. Både landbrugseleven og også den løse medhjælp, som han havde, fik betaling for det, de lavede hos ham. Landbrugseleven kunne ind imellem godt låne bilen, hvis han tog hjem for at spise. Han ved ikke, om det er mere sandsynligt, at det var landbrugseleven eller en af de løse medarbejdere, som lånte bilen den dag, som det påstås, at bilen var parkeret på parkeringspladsen på X-vej. Han ved det ikke.
Sagsøgeren har gjort gældende, at det er godtgjort, at det var sagsøgtes bil, som holdt parkeret på parkeringsarealet den 14. januar 2002.
Der er en formodning for, at det er ejeren af bilen, der har parkeret den, og hvis ejeren så angiver, at andre har parkeret, må det bevismæssigt komme ham til skade, at han ikke kan godtgøre eller sandsynliggøre, hvem det er, som har kørt bilen på det pågældende tidspunkt og foretaget parkeringen.
Videre gøres det gældende, at skiltningen var i orden på parkeringsarealet.
Det må afvises, at der fra sagsøgerens side foreligger passivitet.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ikke er klar over, hvem det er, der har parkeret hans bil på parkeringsarealet. Muligt er det landbrugseleven eller en af de andre løsansatte, han havde på daværende tidspunkt.
Han bestrider i hvertfald, at det er ham, der har parkeret. Desuden har han gjort gældende, at der fra sagsøgerens side foreligger passivitet, eftersom der er gået 2 år efter, at han fik trussel om, at stævning ville blive udtaget, indtil sagen startede op i retten.
Rettens bemærkninger:
Efter parkeringsvagtens forklaring må det indledningsvis lægges til grund, at sagsøgtes bil med registreringsnummer xx holdt parkeret på parkeringspladsen X-vej i Herning på det tidspunkt, som parkeringsvagten har angivet.
Sagsøgte har forklaret, at han ikke selv har parkeret bilen, men at en landbrugselev eller en af de løsarbejdere som var ansat ved ham, eller eventuelt hans far kan have lånt bilen, men han ved ikke hvem. Han forklarede hertil, at han af og til lånte bilen ud, hvis for eksempel en ansat skulle hjem for at spise.
Denne forklaring, som virkede overbevisende, kan ikke afvises.
Sagsøgeren har anført, at det bevismæssigt må komme sagsøgte til skade, at han ikke kan oplyse, hvem der kørte bilen.
Hertil bemærkes, at sagsøgte for cirka 2 år siden fik en rykker vedhæftet en stævning, som af sagsøgerens advokat er benævnt som en proformastævning uden, at dette fremgår af stævningen eller rykkeren. I rykkeren er anført, at stævningen vil blive indleveret til denne ret, med mindre det skyldige beløb + omkostninger vil blive betalt inden 1 uge.
Stævningen blev imidlertid ikke indleveret til retten før den 6. april 2004, hvilket efter oplysningerne fra sagsøgerens advokat skyldes, at der på hans kontor er sket en ophobning af mange lignende sager. Der ses ikke i mellemtiden at have været kontakt mellem parterne.
På trods heraf finder retten ikke, at sagsøgte kan få medhold i sin frifindelsespåstand ud fra en passivitetsbetragtning
Retten finder imidlertid at sagsøgte på grund af den lange ekspeditionstid, som han er uden skyld i, bliver stillet dårligt bevismæssigt, idet hans muligheder for at finde ud af, hvem der parkerede bilen, hvornår den pågældende bil blev parkeret det pågældende sted, og til hvilket formål den pågældende benyttede bilen, om det var til brug for virksomheden, eller det var til privat formål, er begrænset i og med, at han nu først knap 2½ år efter parkeringen bliver stillet til regnskab herfor.
Sagsøgtes forklaring om, at en ansat har parkeret bilen, kan på denne baggrund ikke afvises, ligesom det heller ikke kan afvises, at den pågældende kørte i bilen til rent privat formål og ikke som led i virksomhedens drift.
Under disse omstændigheder og idet bemærkes at der ikke herved taget stilling til, hvem der i almindelighed har bevisbyrden for, hvem der har parkerert bilen i denne type sager, tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.
Dommens konklusion:
Sagsøgte, KJ, frifindes.
Inden 14 dage skal sagsøgeren, Parkeringsselskab, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 750 kr.