Der fandtes ikke grundlag for at nedsætte straffen eller lade straffen bortfalde for A's vedkommende. Både A og B har anket dommen til landsretten med påstand om frifindelse.
D O M
afsagt den 2. juli 2010
Rettens nr. 4-952/2010
Politiets nr. 4100-70611-00003-10
Anklagemyndigheden
mod
A
og
B
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 20. april 2010.
A og B er tiltalt for overtrædelse af
1.
A:
overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 1, ved den 7. oktober 2009 ca. kl. 14.00 som vidne i Retten i Herning, Nygade 1 i Herning, under en straffesag mod B, der var tiltalt for den 11. september 2008 kl. 18.45 at have kørt i frakendelsestiden, i strid med sandheden at have forklaret, at han på det pågældende tidspunkt var fører af den pågældende personbil.
2.
B:
medvirken til falsk forklaring for retten efter straffelovens § 158, stk. 1, jfr. § 23, ved i tiden mellem den 11. september 2008 kl. 18.45 og den 7. oktober 2009 kl. 14.00 at have tilskyndet A til som vidne under domsforhandlingen i en sag mod B, der var tiltalt for den 11. september 2008 kl. 18.45 at have kørt i frakendelsestiden, i strid med sandheden at have forklaret, at han (A) på det pågældende tidspunkt var fører af den pågældende personbil.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldige.
Sagens oplysninger
Tiltalte, B, har foreholdt forklaring til retsbog, bilag 4, og supplerende forklaring til retsbog den 7. oktober 2009, bilag 5, bekræftet, at han har forklaret således. Han fastholder denne forklaring. Han mener at være uretmæssig dømt. Han frafaldt anken af dommen, da hans daværende forsvarer oplyste, at muligheden for frifindelse var meget lille. Han fortalte A, at han skulle i retten. A oplyste, at han ville forklare, at det var ham (A). der havde kørt bilen. Tiltalte oplyste ikke til betjenten, at det var A, der havde kørt bilen. Foreholdt bilag 7, side 3, har tiltalte forklaret, at det eneste betjenten sagde, var: "så må vi se, hvad der sker". Betjenten gik næsten alene op i, om tiltalte havde drukket.
På spørgsmål fra advokat S har tiltalte forklaret, at der ikke var tale om, hvorvidt tiltalte havde kørt på N-vej.
På spørgsmål fra advokat F har tiltalte forklaret, at betjenten kom på motorcykel fra øst og parkerede motorcyklen udenfor på vejen. Betjenten forklarede i retten, at denne kom fra vest. Der blev taget billeder af indkørslen. Efterfølgende blev det ændret til, at betjenten kom fra øst.
Tiltalte, A, har foreholdt forklaring til retsbog, bilag 5, side 2, bekræftet, at han har forklaret således. Han fastholdt sin forklaring. Da B var i retten første gang, tog tiltalte med for at vidne. Han blev smidt udenfor og blev senere afhørt som vidne. Tiltalte ønskede at afgive forklaring, idet B havde fortalt, at han var blevet sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
På spørgsmål fra advokat F har tiltalte forklaret, at han måneden efter episoden - nærmere 10. oktober 2008 - mistede sin søn ved en ulykke. Den 12. november 2008 fandt han sin mor ramt af en hjerneblødning. Derfor beskæftigede han sig ikke særligt med broderens sag. Han så først betjenten, da han var på vej ud af huset igen efter et toiletbesøg.
Politiassistent L har som vidne - foreholdt forklaring til retsbogen, bilag 5, side 3, bekræftet, at han har forklaret således. Han kan vedstå forklaringen. Han er sikker på, at det er tiltalte B, han talte med i indkørslen. Han er sikker på, at han sigtede tiltalte for kørsel i frakendelsestiden.
På spørgsmål fra advokat S har vidnet forklaret, at han ikke har nævnt, at tiltalte skulle have blæst i alkoholmeter, idet det var uvæsentligt, da sagen drejede sig om kørsel i frakendelsestiden. Vidnet har på intet tidspunkt været i tvivl om, fra hvilken side han kom kørende.
På spørgsmål fra advokat F har vidnet forklaret, at han kom kørende på motorcyklen mod vest og observerede bilen. Bilen svingede til venstre umiddelbart foran vidnet. Han ønskede at tale med føreren af bilen. Han kan ikke give nogen nærmere begrundelse herfor. Vidnet var i kontakt med B få sekunder efter, at han havde observeret bilen komme kørende.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte B blev ved rettens dom af 14. oktober 2009 fundet skyldig i kørsel i frakendelsestiden. Dommen blev anket til landsretten, men sagen blev hævet den 2. februar 2010, idet tiltalte frafaldt sin anke. Der foreligger således en endelig afgørelse om, at tiltalte, B, har gjort sig skyldig i kørsel i frakendelsestiden. Tiltalte, A, forklarede i et retsmøde den 7. oktober 2009 bl.a., at det var ham, der havde ført bilen. Denne forklaring må anses for bevidst urigtig henset til det endelige udfald af sagen mod tiltalte B. Tiltalte A findes derfor skyldig i forhold 1.
Tiltalte B har talt med medtiltalte A om sagen. Deres forklaringer fremstår som nøje afstemte, og tiltalte B var den eneste, der kunne have interesse i, at medtiltalte A vidnede falsk. Tiltalte B findes på denne baggrund skyldig i medvirken til falsk forklaring.
Straffen fastsættes for begge de tiltaltes vedkommende efter straffelovens § 158, stk. 1, dog for så vidt angår tiltalte B tillige efter § 23 til fængsel i 60 dage.
Retten finder ikke, at der for tiltalte A's vedkommende foreligger sådanne omstændigheder, at straffen kan nedsættes eller bortfalde jf. straffelovens § 159, stk. 2.
Thi kendes for ret:
De tiltalte B og A skal straffes hver med fængsel i 60 dage.
De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger.