Boligretssag: Dom om hund i almen lejlighed
20-08-2003
Lejer i almen andelsboligforening fik advarsel om at overholde foreningens regler for hundehold. Der var ikke grundlag for at ophæve lejemålet eller tvinge lejer til at fjerne sin hund fra lejligheden.
Under denne boligretssag, der har været behandlet med boligretsdommere, og som er anlagt den 16. oktober 2002, har sagsøgeren, X boligforening, nedlagt påstand om, at sagsøgte, L., principalt tilpligtes at fraflytte sit lejemål beliggende S.vej, jvf. Beboerklagenævnets afgørelse af 26. september 2002. Fraflytning skal ske senest på en af Retten fastsat dato, subsidiært, at sagsøgtes tilpligtes at fjerne sin hund fra lejemålet. Fjernelsen skal ske senest på en af Retten fastsat dato.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen afsiges i medfør af retsplejelovens § 366 a, stk. 2, idet sagsfremstillingen og de under sagen afgivne forklaringer udelades.
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende:
at sagsøgte i strid med husordensreglerne har ladet sin hund løbe frit rundt på fællesarealerne i betydeligt omfang,
at sagsøgte trods gentagne påkrav om at holde sin hund i snor, når den var udenfor hans lejemål, fortsat har ladet hunden løbe frit på fællesarealerne,
at sagsøgtes fritløbende hund skaber utryghed blandt de øvrige beboere i afdeling 16 og er til væsentlig gene for disse,
at sagsøgtes hundehold er i strid med lov om leje af almene boliger § 81, stk. 1, nr. 8, subsidiært nr. 10 og,
at tilsidesættelsen er af så væsentligt et omfang, at lejemålet kan ophæves i medfør af lov om leje af almene boliger § 82, stk. 1, nr. 1, subsidiært at hunden skal fjernes fra lejemålet,
at kompetencen til at pålægge retsfølger som følge af tilsidesættelse af lov om leje af almene boligers § 81 henhører under Beboerklagenævnte,
at der ikke er krav om, at de konkrete retsfølger, som Beboerklagenævnet pålægger, skal fremgå af advarslen/påkravsskrivelsen, som fremsendes til sagsøgte forud for sagens indbringelse for Beboerklagenævnet,
at Beboerklagenævnet frit kan vælge mellem de mulige sanktioner og således godt kan pålægges retsfølger af tilsidesættelse af lov om leje af almene boliger § 81, uanset at sagsøgte ikke tidligere er blevet oplyst om, at den pågældende sanktion kan tænkes at blive bragt i anvendelse.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende:
at betingelserne for ophævelse af lejemålet jfr. lov om leje af almene boliger § 81 og 82 ikke er opfyldt,
at der ifølge vedtagelse i den afdeling, hvori sagsøgte bor er tilladelse til husdyrhold,
at sagsøgtes husdyrhold ikke har været til væsentlig gene p.g.a. støj, lugt, uhumskhed eller fare eller frygtfremkaldelse,
at sagsøgtes husdyrhold iøvrigt ikke har været til gene for de pågældende personer, altså andre lejere i ejendommen,
at forudsætningen for at lejemålet kan ophæves efter § 82 er at der er meddelt lejeren en advarsel,
at udlejers advarsel alene indeholder mulighed for at afgive et påbud om, at hunden skal fjernes,
at sagsøger ikke senere efter fremsættelse af dette påkrav kan ændre sin advarsel til at medføre risiko for ophævelse af lejemålet,
at Beboerklagenævnets kompetence ikke overstiger hvad udlejer forlanger,
at udlejer i denne sag har nedlagt påstand overfor Beboerklagenævnet om lejemålets ophævelse.
Boligrettens bemærkninger:
Efter bevisførelsen hvoraf ganske vist fremgår, at der tidligere har været problemer med sagsøgtes hund, men hvoraf også fremgår, at problemerne ophørte efter Beboerklagenævnets afgørelse af 26. september 2002, bortset fra at sagsøgte i strid med husordensreglementets bestemmelse om, at hunde ikke må færdes løse på afdelingens område, alligevel undlader at føre den i snor, når han går med hunden fra sin bopæl til offentlig vej, finder boligretten hverken grundlag for, at sagsøgte skal fraflytte lejemålet, eller at han skal fjerne hunden fra lejemålet. Sagsøgtes påstand tages derfor til følge, som nedenfor bestemt.
Boligretten tildeler sagsøgte følgende advarsel:
Sagsøgte skal føre sin hund i snor på sagsøgerens fællesareal, og hunden må ikke besørge på fællesarealerne.
Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der i medfør af retsplejelovens § 259, stk. 3, 2. pkt., har været beskikket advokat for sagsøgte.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte, L., frifindes.
Hver part bærer sine egne omkostninger i sagens anledning.