D O M
afsagt i 7. afdeling den 7. juli 2008.
SS 7-596/2008
Anklagemyndigheden
mod
T
Ikast
Anklageskrift er modtaget den 19. marts 2008.
T er tiltalt for overtrædelse af:
Jagtlovens § 54, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, § 28 og § 39, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 870/2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 1, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2 d, ved den 30. oktober 2007 ca. kl. 21.00 fra et nedlagt hønsehus (kunstigt skjul) på ejendommen Xvej xx ved Christianshede efter solnedgang kl. 16.46 at have skudt et rådyr på en foderplads med roer og ærter, ligesom jagttegn og våbentilladelse ikke var medbragt.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en jagtriffel mrk. Parker Hale, kal. 270W, nr. R2108M, med kikkert, 4 jagtriffelpatroner mrk. Frontier, kal. 270W, 1 slagterkniv og et beløb på 500 kr. svarende til dyrets værdi, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forsvareren oplyste, at tiltalte erkender at have skudt det pågældende dyr, men det var aflivning af et sygt dyr. Han havde ikke kendskab til det foder, der var lagt ud. Nedskydningen foregik i terrænet og ikke fra hønsehuset. Hans jagttegn og våbentilladelse lå i bilen og han kunne have forevist det, hvis nogen havde bedt ham om det. Endelig protesterer tiltalte mod konfiskationspåstanden.
T har forklaret, at der på Xvej xx boede en gammel, syg mand, V. Manden døde den x. november 2007, og tiltalte har som testamentsarving arvet ejendommen. V havde i løbet af dagen den 30. oktober 2007 sagt, at der oppe i haven gik et sygt rådyr. Han mente, at dyret skulle skydes. Han havde tidligere talt om det syge rådyr. Han ville ikke lade schweisshunde tage dyret, da det ikke skulle bides ihjel.
Tiltalte foreviste fotos fra ejendommen og forklarede med udgangspunkt i disse, at han stod ved vildthegnet ved den sorte pæl, vist på foto 2 med en rød jakke, og ventede på, at rådyret kom frem ved siden af hønsehuset, så han kunne skyde dyret. Da dyret befandt sig på græsmarken, vist med rød jakke på foto 4, skød han dyret. På skitsen markerede han med et kryds, hvor dyret lå, da han havde skudt det. Med bolle på samme skitse markerede han, hvor han stod, da han skød det. Han gik hen til det skudte dyr, tog det op og bar det hen til de sukkerroer og foderærter, der lå på marken. Han løftede dyret op, så V kunne se det inde fra stuehuset. Derefter slæbte han dyret hen til hønsehuset som vist på skitsen. Han er sikker på, at dyret var sygt, idet det gik med hovedet sænket, og det havde svært ved at få luft. Det var måneskin, så han kunne let se dyret, selvom det var mørkt. Der, hvor han skød dyret, kunne V ikke se dyret fra stuehuset på grund af hønsehuset.
Foreholdt bilag 19, fotomappe, forklarede tiltalte, at hønsehuset bestod af to lokaler, dels et østligt og dels et vestligt rum. Det østlige rum havde han gjort i stand til et mødelokale, hvor han holdt møder med Hedeselskabet. Han bruger det også som frokostrum. Han sover nogle gange sin middagssøvn dér på divanen. I det vestlige rum står der to borde, som han bl.a. har brugt til sortering af træer i forbindelse med tilplantningen vest for hønsehuset. Vinduet fra det østlige rum har han forbedret med en indvendig termorude. Endvidere er der et sort filttæppe, som han kan dække vinduet til med. Endelig er der gasopvarmning. Han har en skydebænk stående, som er brugt til indskydning af riflen. Bordene i det vestlige rum er ikke blevet brugt som anlæg i forbindelse med jagt på marken.
Foreholdt sine forklaringer til politiet, bilag 7, side 2, samt bilag 8, side 2, benægtede tiltalte, at han til politiet skulle have forklaret sådan. Han har aldrig forklaret, at han skød dyret henholdsvis kl. 17.00 eller 17.30. Han har heller ikke forklaret om, at det syge dyr var hvidt i pelsen, og at det havde et udspilet hvidt spejl. Det er rigtigt, at der var andre dyr end det syge. Det syge dyr gik rundt i haven, og han skød det, da det kom ud på marken som forklaret i dag. De andre dyr gik ude på marken. Han mener, at han til politiet har fortalt, at han skød et sygt dyr, men at politiet ikke ville høre på ham. Han ville ikke redegøre over for naboerne om dette forhold. De mente, at de havde fanget en krybskytte og var optaget af det.
På forsvarerens spørgsmål forklarede tiltalte, at han først slæbte dyret hen til foderærterne, hvor han løftede det op og viste det til V. Derefter tog han fat i bagbenene på dyret og slæbte det op til hønsehuset. Han skar dyret op med en kniv. Det var hans hensigt dagen efter at skære lunge og hjerte ud for at se, hvad det fejlede. Dyret skulle ellers have været smidt væk. Samme aften tog han faktisk dyret med fra ejendommen og smed det på sin egen ejendom, så ræven kunne taget det. Ca. 10 minutter efter at han havde skudt dyret gik han ind til V og talte med denne, ligesom han lagde V i seng. Han gik ud igen og over til hønsehuset for at se en kæmpe kronhjort, som V havde talt om. Kort efter kom B, der bor 7 km derfra. Der var to andre personer med, som tiltalte ikke kender. Tiltalte blev holdt fast på sofaen af de tre personer. Der blev ringet efter vicepolitikommissær K, som de tilsyneladende kendte personligt. Da denne kom, fortalte tiltalte, at han havde skudt et sygt dyr, men de tre andre personer råbte, at de havde fanget en krybskytte. Stemningen var nærmest wild west-agtig. De tre personer ransagede huset grundigt, men fandt ingen patronhylstre. De lod sig fotografere ved det skudte dyr. Han hørte, at de tre personer samt K skulle op til B og have kaffe, efter de var færdige på adressen. Der kom også en patruljevogn fra Silkeborg. K kropsvisiterede tiltalte. I december måned blev han afhørt af K. Denne oplyste i den forbindelse, at han ikke havde sagt til pressen, at det havde noget med krybskytteri at gøre. I januar 2008 tog tiltalte ud på ejendommen, som han nu havde overtaget. Der traf han K og folk fra tv, der var i gang med at lave en udsendelse om krybskytteri. Han sendte dem bort fra ejendommen. Tiltalte ved, at V ikke blev afhørt.
På anklagerens spørgsmål ændrede tiltalte nu forklaring og oplyste, at han havde båret dyret fra nedskydningsstedet og hen til stedet med foderroerne.
J har som vidne forklaret, at han er ansat som skytte/vildtforvalter ved xxx Plantage. Han er jæger og har skudt mange rådyr. Da han blev ansat for knap to år siden, blev han gjort opmærksom på, bl.a. fra naboer, at der faldt mange dyr på den ejendom, hvor tiltalte blev anholdt. Den pågældende aften blev vidnet ringet op af F, der fortalte, at nu var der blevet skudt igen. De aftalte, at F ringede til politiet. F kunne ikke få fat i politiet, og de aftalte, at mødes ved ejendommen. Vidnet, F og B parkerede et stykke fra ejendommen. De kunne ikke se tiltaltes bil, som tidligere var set holde ved ejendommen. De gik ned mod ejendommen. Tidligere har B været med til at holde øje med ejendommen for at se, om der blev skudt noget ulovligt. Vidnet så et lysglimt i tråden om træerne og konkluderede, at der var nogen ved ejendommen. Han hørte en trædør blive åbnet eller lukket. Vidnet og B satte sig i B.s bil og kørte mod ejendommen. Da de kom ind på ejendommen, så de tiltaltes bil, og de var nu sikre på, at han var der. B lyste med bilen ud over marken, men de kunne ikke se et dyr. De regnede med, at der lå et krondyr. Derefter vendte B bilen, så den lyste ind i hønsehuset. I hønsehuset kunne de se tiltalte. De holdt så tiltalte ikke kunne forlade hønsehuset. De kontaktede en schweisshundefører, men denne ville ikke komme til stedet, uden politiet var indblandet. De talte med tiltalte, der derefter igen gik ind i hønsehuset. Vidnet ville sikre sig, at tiltalte ikke stak af gennem en bagdør. Vidnet gik om bag ved hønsehuset og fandt rådyret. Det var en gammel rå, som ikke så syg ud. Efter hans opfattelse var dyret friskt og sundt. Det var skåret op. De kom ind i hønsehuset igen. Riflen blev taget fra tiltalte og lagt ud i en bil. Tiltalte lå på en briks og rodede med noget under briksen. Det viste sig at være en kniv, som tiltalte forsøgte at gemme. Det var en slagterkniv med sort plasticskæfte. Der opstod tumult, og de foretog en civil anholdelse af tiltalte. De råbte til ham, at han skulle sætte sig ned. Tiltalte blev voldsom, og de forsøgte at holde ham og få ham til at falde til ro. Vidnet var med til at lave en grundig undersøgelse af området. Der var slæbespor med blod fra findestedet og ud på marken. Vidnet så de tydelige blodspor og fandt skudstedet. Han er sikker på, at dyret er skudt ved foderærterne. Fra det sted hvor dyret faldt, var der lungevæv et par meter på den anden side svarende til det sted, hvor projektilet gik ud af dyret. Der var ikke andre slæbespor af dyret fra skudstedet og til hønsehuset. Tiltalte tog selv dyret med fra hønsehuset efter de bl.a. havde målt temperaturen.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kendte ejendommen på forhånd. Efter han blev ansat som skytte, har han fået fortalt om den. Han kendte ikke ejeren, men havde hørt, at det var en ældre herre. Han vidste, at det var tiltalte, der havde jagten. Han ved ikke, om der var nogen inde for at tale med ejeren. Han har ikke selv ledt efter patronhylstre i hønsehuset. Han ved ikke, om politiet har ledt efter patronhylstre.
B har som vidne forklaret, at han ikke kender tiltalte personligt, men at han ved, hvem han er. For nogle få år siden blev han kontaktet af en assurandør vedrørende nedskydning af dyr efter solnedgang på den pågældende ejendom. Sammen med andre naboer begyndte han forrige vinter at holde øje med den pågældende ejendom. Da sad et sted, hvor de kunne overskue ejendommen. Tiltalte kom jævnligt kørende i sin bil. De "kunne stille uret" efter ham, idet han kom mellem kl. 19.45 og 19.47. De så, hvor han parkerede sin bil, og de kunne tydeligt se, at han gik ned mod hønsehuset bærende på en riffel. Vidnet har nogle gange siddet og holdt øje indtil kl. 3 om natten, uden at tiltalte var kørt hjem. De nætter, hvor de har siddet og holdt øje med ham, er der ikke blevet skudt.
Den pågældende aften blev vidnet telefonisk kontaktet af F. Vidnet mødtes med F og J. De kørte hen til hønsehuset. Han lyste med bilen ind i hønsehuset. Han så her, at tiltalte tog bundstykket ud af sin riffel. Vidnet råbte, at tiltalte skulle komme ud. Tiltalte kom ud, men nægtede at have skudt. De var inde i hønsehuset og så riflen stå i et hjørne, og at der på gulvet lå en kniv. Inde i hønsehuset satte tiltalte sig på divanen. Vidnet bad J gå ud og se efter, om der var en bagdør. J kom tilbage og fortalte, at han havde fundet dyret. Vidnet så dyret, som Jan fandt omme bagved hønsehuset. Dyret så ud til at være raskt. Det var en "god, gammel rå i god foderstand". Vidnet så, at tiltalte prøvede at gemme kniven under divanen. Vidnet tog kniven fra tiltalte og gav den til F. Tiltalte røg på J. Stemningen var ophidset. De havde fat i tiltalte for at holde ham i ro. Han mener ikke, at de overskred grænserne for, hvad der var nødvendigt.
På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at de har holdt øje med ejendommen i 21 nætter. Vidnet selv har været med i 17 nætter. K, vidnet, FT og MS holdt på skift øje med ejendommen. Ud fra luftfoto af ejendommen forklarede vidnet, at de sad i en lysning nordvest for ejendommen. De så tiltalte komme og parkere bilen. Når tiltalte passerede mellem stalden og udhuset, kunne de tydeligt se riflen. De kunne se ham gå ned til hønsehuset, men de kunne ikke se, at han gik ind i hønsehuset. Fra observationsstedet kan man ikke se indgangen til hønsehuset. Vidnet har ikke set tiltalte gå ind i hverken stald eller stuehus. Han mener ikke, at de kunne se indgangen til stuehuset fra observationsstedet. De har også set tiltalte forlade hønsehuset og gå hen til bilen medbringende riflen. Ved en enkelt lejlighed har de set dyr på marken. Dyrene blev urolige og forlod stedet, uden der var skudt imod dem.
F har som vidne forklaret, at han bor ca. 1.500 meter fra Xvej xx. På adressen boede V indtil sin død. I mange år har det være kendt, at der blev skudt dyr på ejendommen efter solnedgang. Han har selv hørt skud fra ejendommen uden for jagttiden. Den 30. oktober 2007 om aftenen ringede N til vidnet og fortalte, at der nu blev skudt igen på den pågældende ejendom. Vidnet ringede forgæves til politiet i Silkeborg og landbetjenten i Them. Han ringede herefter B og J, mens han kørte til ejendommen. Han mødtes med dem, og de kørte op til hønsehuset, hvor der var lys. Tiltalte kom ud og B sagde, at de godt vidste, hvad tiltalte havde gang i. Tiltalte mente ikke, at han havde gjort noget. De var inde i hønsehuset. Vidnet og J fandt et skudt rådyr omme bag ved hønsehuset. Det var J, der gik forrest. Vidnet mener ikke, at rådyret var sygt. Det var et smal-dyr eller en gammel rå. Tiltalte rodede på et tidspunkt med noget under divanen. Det var en kniv, som blev taget fra tiltalte. De så ikke V, og der var mørkt i stuehuset. Vidnet har ikke talt med V i mange år.
På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at han har siddet og holdt øje med ejendommen en enkelt nat. Det var fra hans bil, der holdt på vejen. Der skete ikke noget. Der var elektrisk lys i hønsehuset. Da politiet var der, blev der på gulvet i det vestlige rum fundet nogle patronhylstre, der var ældre, mindst 3-4 måneder gamle. Han ved ikke, om tiltalte blev kropsvisiteret. Der var mørkt omme bag ved hønsehuset. Dyret blev trukket frem foran hønsehuset, og de havde også lommelygter med.
N har som vidne forklaret, at han er næsten nabo til Xvej xx. Han kender ikke tiltalte personligt, men han ved, hvem han er. Der er før blevet skudt efter solnedgang. Den pågældende aften hørte vidnet et skud omkring kl. 21.00. Retningen svarede til Xvej xx. Der har været snak om, at der blev skudt på ejendommen. Han ringede til F og fortalte, at der var skudt.
A har som vidne forklaret, at han kender Xvej xx, som han er nabo til. Han kender tiltalte. Den 30. oktober 2007 hørte han et skud mellem kl. 20.00 og 21.00. Skuddet kom fra syd. Han havde ikke mistanke om, hvem der havde skudt. Han har for mange år siden været jæger. Han er sikker på, at det var et riffelskud.
Vicepolitikommissær K har som vidne forklaret på forsvarerens spørgsmål, at han i januar 2007 blev kontaktet af naboer, idet man mente, at der foregik ulovlig jagt efter solnedgang omkring Gludsted Plantage. Han var med til et møde og fik udpeget nogle steder, hvor dette angiveligt skulle foregå. Han fik etableret et netværk, der holdt øje med, hvad der foregik. Han har sammen med andre, bl.a. B, siddet i alt fire aftener og holdt øje med Xvej xx. Her har han observeret en person gå fra sin bil og langs en hvid staldmur mod hønsehuset medbringende en riffel. Der blev ikke skudt på dyr under hans observationer. Den 30. oktober 2007 blev han ringet op af B, der fortalte, at der var blevet skudt på adressen Xvej xx. Vidnet tog ud på adressen. Tiltalte sad på en divan og blev holdt fast af B og J. Idet vidnet kom ind i hønsehuset sagde han til de andre, at de godt kunne slippe tiltalte. Vidnet fandt ikke nogen patronhylstre i hønsehuset. Han husker ikke, om der var elektrisk lys i hønsehuset. Han fik forevist det skudte dyr, der lå syd for hønsehuset. J fortalte vidnet, at dyret var fundet vest for hønsehuset og slæbt om foran huset. Vidnet opfattede ikke stemningen som wild west-agtig. De havde nok været oppe at køre, inden han kom. Stemningen blev hurtigt rolig. Tiltalte fik besked på at tage dyret med.
På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet, at han sigtede tiltalte for overtrædelse af jagtlovgivningen. Tiltalte sagde, at han ikke havde sit jagttegn eller våbentilladelse med. Han sagde noget i retning af, at "det havde han ikke fået med".
På forsvarerens supplerende spørgsmål oplyste han, at han ikke har afhørt ejeren af ejendommen, V. Han mener ikke, at der var lys i stuehuset.
Tiltalte T forklarede på spørgsmål fra forsvareren, at der ikke er elektrisk lys i hønsehuset. Der er ingen lampesteder.
Der har været fremlagt fotomappe og rids over ejendommen.
Rettens bemærkninger:
Efter de afgivne vidneforklaringer, navnlig forklaringen afgivet af J sammenholdt med politiets undersøgelse af det sted på marken, hvor politiet formodede, at dyret var skudt, findes det bevist, at dyret blev skudt ved det udlagte foder. Videre findes det bevist, at der herfra alene var slæbemærker frem til hønsehuset, hvor dyret senere blev fundet. Tiltaltes forklaring om, at dyret var skudt et andet sted og derefter enten båret eller slæbt hen til foderet tilsidesættes herefter som urigtig. På denne baggrund finder retten, at der i det hele ikke bør lægges vægt på tiltaltes forklaring i det omfang, den ikke støttes af vidnernes forklaringer.
Det findes herefter bevist, at tiltalte omkring kl. 21.00 skød på rådyret, mens det stod ved den foderplads, tiltalte havde indrettet, ca. 50 meter fra hønsehuset. Det findes bevist, at der var tale om et sundt dyr i god foderstand og ikke et sygt dyr, som forklaret af tiltalte. Det findes ikke bevist, at skuddet blev afgivet fra hønsehuset, hvorfor tiltalte frifindes for denne del af anklagen. Endelig findes det bevist, at tiltalte ikke medbragte sit jagttegn og våbentilladelse. Med disse bemærkninger findes tiltalte skyldig.
Straffen fastsættes til en bøde på 3.000 kr., jf. jagtlovens § 54, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, § 28 og § 39, stk. 2, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2 d.
Da tiltalte tog det sunde dyr med sig, og da det findes rigtigst, at udbyttet ved den strafbare handling eller et tilsvarende beløb konfiskeres efter straffelovens § 75, stk. 1, vil konfiskationspåstanden af 500 kr. blive taget til følge. Da jagtriflen med kikkertsigte, patronerne og kniven har været brugt til en strafbar handling, findes det nødvendigt for at forebygge nye tilsvarende lovovertrædelser med de samme våben at konfiskere de pågældende genstande, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T skal betale en bøde på 3.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.
Hos tiltalte konfiskeres en jagtriffel mrk. Parker Hale, kal. 270W, nr. R2108M, med kikkert, 4 jagtriffelpatroner mrk. Frontier, kal. 270W, 1 slagterkniv og et beløb på 500 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.