Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

223 km/t på vej med hastighedsgrænse på 90 km/t koster bøde på 11.000 kr. og ubetinget frakendelse af kørekortet i 6 måneder 
21-01-2020 

45-årig motorcyklist dømt for at køre meget for stærkt ad Midtjyske Motorvej mod nord, hvor der er 90 km grænse.

 
Sagsnummer: SS 99-3980/2019
 
Sagen kort fortalt
En 45-årig motorcyklist blev af færdselspolitiets motorcykelpatrulje målt med Trip-Track over en strækning på ca. 1.284 meter. Hastigheden var 223 km/t. Der er hastighedsgrænse på den pågældende vej på 90 km/t.
 
Han erkendte at have kørt for stærkt, men ikke så stærkt.
 
Dommens resultat
Retten fandt, at målingen kunne lægges til grund og fandt ham skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.
 
På den baggrund nåede retten frem til, at bøden skulle fastsættes til 11.000 kr. og kørekortet skulle frakendes ham ubetinget i 6 måneder efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 10 og 11, jf. § 128, stk. 1.
 
Den dømte var ikke til stede ved domsafsigelsen.
 
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 21. januar 2020
Til top Sidst opdateret: 21-01-2020 
Retten i HerningseperatorHaraldsgade 28seperator7400 HerningseperatorTelefon: 99686000seperatorEmail: herning@domstol.dk