EAN-nummeret bruges til elektronisk fakturering, som er iværksat i hele staten pr. 1. februar 2005. Elektronisk fakturering i staten er et delelement af "Lov om offentlige betalinger m.v.", som Folketinget vedtog den 2. december 2003. Loven er senere i oktober 2004 udmøntet i tre bekendtgørelser.
Offentlige myndigheder, herunder retterne, skulle fra 1. februar 2005 kunne modtage elektroniske regninger. Finansministeriet har i november 2004 sendt et orienterende brev til alle CVR-registrerede virksomheder om, hvordan de skal forholde sig.
EAN-nummeret kan betragtes som et kundenummer eller kontonummer, der entydigt identificerer den offentlige institution for leverandøren. EAN står for "European Article Numbering".
Retten i Holbæk har EAN-nummer : 5798000161443 .
Det er alle leverandører, der skal fremsende elektronisk faktura.
Mindre leverandører som af tekniske eller lignende grunde, ikke kan fakturere elektronisk skal benytte Læs Ind-bureauer. Leverandøren sender en papirfaktura påført med rettens EAN-nummer til Læs Ind-bureauet, der indlæser og videresender regningen til retten inden 5 hverdage.
Godkendt Læs Ind-bureau:
Data Scanning A/S, tlf. 70 12 10 99 eller datascanning.dk
Er man i tvivl om regningen er kommet frem, kan retten kontaktes på telefon 59 45 80 10.
Faktura, der fremsendes på papir, vil første gang blive betalt, men leverandøren vil blive kontaktet og gjort opmærksom på, at EAN-systemet skal anvendes fremover. I gentagelsestilfælde må det forventes, at betaling bliver afvist.