Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Minretssag.dk 

Den 4. oktober 2017 gik domstolenes sagsportal, minretssag.dk, i luften ved Retten i Hjørring. Det betyder, at alle civile sager skal anlægges digitalt via sagsportalen.

Uanset, om du er almindelig borger, advokat, virksomhed eller myndighed, opretter du selv sagen. Der er udarbejdet vejledninger og instruktionsfilm, der kan guide dig. Det hele finder du på domstol.dk.

Skulle du opleve tekniske problemer, finder du også på hjemmesiden oplysninger om, hvordan du kan kontakte en central support i Domstolsstyrelsen.

Har du spørgsmål til en konkret sag, kan du fortsat henvende dig til Retten i Hjørring.

Den digitale behandling af civile sager betyder blandt andet, at:

  • Du digitalt kan følge din sag fra start til slut
  • Du kan betale retsafgiften via sagsportalen
  • Du vil blive adviseret via e-mail eller e-Boks, når der er frister i din sag
  • Du kan opbevare og anvende sagens materiale digitalt og medbringe det på din PC eller lignende, hvis du skal i retten
  • Sager, der appelleres fra Retten i Hjørring, behandles digitalt i Vestre Landsret på minretssag.dk 

Sådan gør du

Når du vil anlægge en civil sag, skal du logge ind på minretssag.dk med NemID. Yderligere information og vejledninger findes på domstol.dk

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte retsafdelingen på  ret.hjo@domstol.dk eller på telefon 9968 5640.

Til top Sidst opdateret: 04-10-2017 
Retten i HjørringseperatorSct. Knuds Park 8seperator9800 HjørringseperatorTelefon: 99685600seperatorEmail: hjorring@domstol.dk