Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Notar 

Du skal bestille tid på telefon  43231400 mellem kl. 08.30-15.00

Rettens notarkontor er åbent hverdage fra kl. 8.30 til kl. 15.00. Adressen er Stationsparken 27, 2600 Glostrup.

Du skal henvende dig i Informationen, når du kommer. Adgang til retsbygningen kan være betinget af, at du lader det tøj, du har på, visitere og medbragte effekter undersøge.

Du skal være opmærksom på, at der kan opstå ventetid hos notaren.

Hvis du er ude af stand til at møde op på rettens kontor, f.eks. på grund af svært handicap eller alvorlig sygdom, kan notarforretningen foretages andre steder, f.eks. i hjemmet eller på sygehuset. Du skal regne med at betale for udgiften til en taxa til notarens kørsel.

Det er også muligt for notaren at komme ud til dig i din bil på rettens parkeringsplads, hvis du har svært ved at gå.

Hvad skal du medbringe?

Testamenter:

  • Det originale testamente. Det må ikke være underskrevet hjemmefra.
  • En genpart af testamentet. Du kan finde en blanket til genparten på domstol.dk
  • Legitimation i form af pas, kørekort eller anden offentlig billedlegitimation. 
  •  300 kr. til retsafgift

Dokumenter:

  • Dokumentet/dokumenterne
  • Legitimation i form af pas, kørekort eller anden offentlig billedlegitimation.
  • Tegningsudskrift fra Erhvervsstyrelsen (max 1 måned gammel), hvis notaren skal bekræfte, at du er tegningsberettiget
  • Original fuldmagt, hvis notaren skal bekræfte, at du skrive under i henhold til fuldmagt
  • 300 kr. pr. dokument til retsafgift.

Bemærk, at bekræftelse af kopi koster 100 kr. pr. kopi.

Retsafgiften betales ved rettens kasse, enten kontant, med dansk Visa/Dankort. (Payment only with Cash or Danish Visacreditcard) eller Mobilepay.  Der kan ikke betales med andre korttyper.

For firmaer er det muligt at blive omfattet af en underskriftsprøveordning. Se nærmere beskrivelse her

 

Til top Sidst opdateret: 21-09-2017 
Retten i GlostrupseperatorStationsparken 27seperator2600 GlostrupseperatorTelefon: 43231400seperatorEmail: glostrup@domstol.dk