Byrettens sagsområde
Straffesager behandles ved byret. hvis tiltalte nægter sig skyldig, og anklagemyndigheden kræver en straf på fængsel i 4 år eller mere skal der medvirke nævninger.
Byrettens domme kan normalt ankes til landsretten, dog skal færøske nævningesager ankes direkte til Højesteret. Hvis tiltalte er dømt som udebleven, eller straffen ikke overstiger 10 dagbøder eller en bøde på 1000 kr., skal Procesbevillingsnævnet dog give tilladelse til en anke.
Tilsvarende kan landsrettens dom i en ankesag kun indbringes for Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet tillader det.
Sagernes karakter
Mange forskellige handlinger kan medføre straf. Det gælder bl.a. vold, tyveri, skattesvig og færdselsforseelser.
Straf kan kun pålægges, hvis handlingen svarer til beskrivelsen i en lov (f.eks. straffeloven, skattekontrolloven eller færdselsloven) eller en bekendtgørelse, som en minister har haft bemyndigelse i loven til at udstede.
Endvidere er det som udgangspunkt en betingelse, at gerningsmanden har handlet forsætligt (haft til hensigt at foretage handlingen eller i hvert fald haft en bestemt formodning om, at det ville blive resultatet af hans adfærd). I en del tilfælde, især ved overtrædelser af andre love end straffeloven, kan gerningsmanden dog også straffes for uagtsomme handlinger (hvis vedkommende har opført sig anderledes end en almindelig, fornuftig og omhyggelig person ville have gjort).
Den, der har begået et strafbart forhold, kan idømmes bøde, hæfte eller fængsel.
Frihedsstraffen kan eventuelt gøres betinget, således at den kun skal afsones, hvis vedkommende begår nye strafbare handlinger inden for en prøvetid på f.eks 1 eller 2 år.
Hvis der er behov for det, kan der også fastsættes andre vilkår i en betinget dom. F.eks. kan det pålægges vedkommende at udføre samfundstjeneste (ulønnet arbejde i mellem 40 og 240 timer) efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse. Udføres arbejdet ikke inden for den fastsatte frist, må den pågældende afsone sin straf.
Der kan fastsættes andre vilkår for en betinget dom, f.eks. at den dømte undergiver sig behandling mod alkohol/stofmisbrug.
Bødesager
Sager om bødestraf indledes ofte med, at tiltalte indkaldes til et retsmøde.
Møder tiltalte og erkender forholdet, og finder dommeren efter at have hørt vedkommendes forklaring, at tiltalte er skyldig, kan sagen, såfremt anklagemyndigheden er indforstået hermed, afsluttes med, at tiltalte vedtager en bøde. Nægter tiltalte sig derimod skyldig, må der føres bevis, f.eks. i form af afhøring af vidner, og sagen afgøres ved dom.
Møder en tiltalt ikke, kan retten, lade tiltalte hente af politiet, pålægge den pågældende en bøde, eller afgøre sagen ved udeblivelsesdom. Henvender tiltalte sig til retten hurtigt efter en sådan dom, kan sagen ofte genoptages.
Sager vedrørende politiets efterforskning
I alvorligere sager kan retten blive inddraget allerede under efterforskningen. Har politiet anholdt en mistænkt, skal den pågældende fremstilles for en dommer og have beskikket en advokat som forsvarer inden 24 timer, medmindre politiet løslader vedkommende. Hvis de foreliggende oplysninger er ufuldstændige, kan retten opretholde anholdelsen i indtil 3 x 24 timer. Giver materialet en begrundet mistanke om, at vedkommende har begået en forbrydelse, der kan ventes at medføre fængselsstraf, kan retten efter anklagemyndighedens anmodning varetægtsfængsle den pågældende. Det er dog yderligere en forudsætning, at der er grund til at tro, at vedkommende vil flygte, begå nye forbrydelser eller modvirke efterforskningen. Er mistanken særlig bestyrket, kan varetægtsfængsling endvidere ske, hvis sagen enten vedrører et forhold, der forventes at føre til en lang fængselsstraf, og hensynet til den almindelige retsopfattelse taler for, at den pågældende ikke er på fri fod. Varetægtsfængsling kan højst ske for 4 uger ad gangen. Hvis varetægtsfængslingen er sket, fordi man frygter, at den pågældende vil modvirke efterforskningen, kan retten i visse situationer tillige bestemme, at vedkommende skal udelukkes fra fællesskab med andre (isolation).
Retten skal også inddrages i andre af politiets efterforskningsskridt, f.eks. ransagning, beslaglæggelse, telefonaflytning og brevåbning.
Tilståelsessager
I en meget betydelig del af de straffesager, retten behandler, har tiltalte erkendt sig skyldig. Opgaven er derfor alene at tage stilling til den straf, der skal idømmes.
Tilståelsessager behandles uden indkaldelse af vidner, men i almindelighed med en beskikket forsvarer for tiltalte. ·
Erstatningskrav
De forurettede ved forbrydelser har normalt mulighed for at få retten, det vil her sige den juridiske dommer, til at tage stilling til deres erstatningskrav i forbindelse med behandlingen af straffesagen. I visse tilfælde kan de få beskikket en advokat til at hjælpe med at opgøre kravet.