Gå til sidens indhold

Retten på Færøerne

Retten på Færøerne

Her kan du læse en kort gennemgang af rettens historie og se en liste over sorenskrivere siden 1583.

På Færøerne lå domsmyndigheden oprindelig hos Lagtinget. Landet var desuden opdelt i 6 sysler, der hver var at betragte som en selvstændig retskreds.

Lagtinget bestod foruden af lagmanden af 36 lagrettersmænd – 6 for hver syssel, som senere, efter ikrafttræden af Norske lov, udvidedes til 48 lagrettersmænd – 8 for hver syssel. Dommene fra sysseltingene, eller vårtingene, som de kaldtes, kunne indankes for Lagtinget. I sidste halvdel af 1500 – tallet blev der ansat en sorenskriver. Dennes opgave var i begyndelsen alene at vejlede lagrettersmændene og at føre tingbogen.

Den ældste bevarede tingbog starter i 1615, men det fremgår af denne, at der også forud for 1615 er ført tingbog. Sorenskriveren gik snart over til at blive egentlig dommer på vårtingene. Han var dog forsat skriver ved Lagtinget indtil dettes nedlæggelse i 1816, hvor stort set al domsmyndighed overgik til sorenskriveren.

Efter retsplejelovens gennemførelse i Danmark blev der udstedt en særlig færøsk retsplejelov. Den adskilte sig fra den danske retsplejeordning bl.a. derved, at Færøerne udgjorde en særlig nævningekreds med sorenskriveren som retsformand, ligesom straffesager blev afgjort uden medvirken af domsmænd.

1. januar 2021 trådte en ny retsplejelov for Færøerne i kraft, som indholdsmæssigt i det væsentlige svarer til den retsplejelov, der gælder i Danmark, dog med forskellige paragrafnumre. Retsplejeloven for Færøerne er territorialt begrænset til Færøerne. 

 

Liste over sorenskrivere siden 1583

Her er en oversigt over sorenskrivere, som har været ansat ved retten på Færøerne.


1. maj 1995 blev ansat yderligere en sorenskriver ved Retten på Færøerne, hvoraf den ene efterfølgende er administrerende.

Henrik Møller blev 1. september 2004 udnævnt som administrerende sorenskriver ved Retten på Færøerne.
1. oktober 2015 blev blev Peter Flügge udnævnt til sorenskriver ved Retten på Færøerne.

Sorenskrivere siden 1583:

1583 – 1584 Søren Christensen Flue
1584 - 1588 Gabriel Mitens
1588 - 1588 Mouritz Lauritsen
1588 - 1592 Mads Balzersen
1592 - 1604 Søren Nielsen Islænder
1604 - 1619 Gabriel Mitens
1621 – 1628 Hans Pedersen Morsing
1629 – 1641 Jacob Pedersen Morsing
1642 – 1645 Jacob Wilumsen
1646 - 1646 Hans Madsen
1646 – 1669 Niels Jacobsen Glibre
1669 – 1694 Peter Sørensen Broberg
1694 – 1705 Morten Mortensen Høyvig
1705 – 1751 Frederik Schougaard
1751 – 1753 Frederik Jonassen
1753 – 1760 Joen Jacobsen Færøe
1760 – 1775 Peder Samuelsen Weyhe
1775 – 1782 Peder Pedersen Weyhe
1783 – 1789 Rubek Lund
1790 – 1810 Lauritz Olsen
1810 – 1812 Jacob Nolsøe
1812 – 1819 Søren Marius Sewel
1819 – 1832 Johan Peter Gorm
1832 – 1841 Niels Hunderup
1841 – 1849 Georg Flemming Tillisch
1849 – 1857 Gerhard Rehling
1858 – 1866 Emil Kock
1866 – 1871 Nicolai Reimer Rump
1871 – 1878 Harald Emil Høst
1878 – 1885 Lorens Høyer Buchwaldt
1885 - 1885 Hjalmar Hammershaimb
1885 – 1890 Albert Thrane
1890 – 1896 Niels Andersen
1896 – 1902 Tyge Bang
1902 – 1912 Chr. Helms
1912 – 1918 Hans Chr. Tygesen
1918 – 1924 Frederik Heise
1924 – 1926 Otto Andreas Delbanco
1926 – 1933 Ejnar Filip Hansen
1933 – 1938 Hans Filip Hay-Schmidt
1938 – 1945 Carl Emil Bonnevie
1946 – 1952 Rasmus Johs. Dyreborg
1953 – 1958 Erik Rendal
1958 – 1965 Jens Koch
1965 – 1972 Erik Arne Bjørk
1972 – 1977 E.B.R Oppermann
1977 – 2001 Joen Henry Andreassen
1995 - 1998 Jens Schultz Hansen
1999 - 2000 Majken Johansen
2001 - 2004 Jørgen B. Pedersen
2005 - 2008 Niels T. Vandborg
2008 - 2015 Jóannes Madsen

Kort historik

På Færøerne lå domsmyndigheden oprindelig hos Lagtinget. Landet var desuden opdelt i 6 sysler, der hver var at betragte som en selvstændig retskreds.

Lagtinget bestod foruden af lagmanden af 36 lagrettersmænd – 6 for hver syssel, som senere, efter ikrafttræden af Norske lov, udvidedes til 48 lagrettersmænd – 8 for hver syssel. Dommene fra sysseltingene, eller vårtingene, som de kaldtes, kunne indankes for Lagtinget. I sidste halvdel af 1500 – tallet blev der ansat en sorenskriver. Dennes opgave var i begyndelsen alene at vejlede lagrettersmændene og at føre tingbogen.

Den ældste bevarede tingbog starter i 1615, men det fremgår af denne, at der også forud for 1615 er ført tingbog. Sorenskriveren gik snart over til at blive egentlig dommer på vårtingene. Han var dog forsat skriver ved Lagtinget indtil dettes nedlæggelse i 1816, hvor stort set al domsmyndighed overgik til sorenskriveren.

Efter retsplejelovens gennemførelse i Danmark blev der udstedt en særlig færøsk retsplejelov. Den adskilte sig fra den danske retsplejeordning bl.a. derved, at Færøerne udgjorde en særlig nævningekreds med sorenskriveren som retsformand, ligesom straffesager blev afgjort uden medvirken af domsmænd.

1. januar 2021 trådte en ny retsplejelov for Færøerne i kraft, som indholdsmæssigt i det væsentlige svarer til den retsplejelov, der gælder i Danmark, dog med forskellige paragrafnumre. Retsplejeloven for Færøerne er territorialt begrænset til Færøerne. 

 

Sidst opdateret: 09. januar 2021