På Færøerne lå domsmyndigheden oprindelig hos Lagtinget. Landet var desuden opdelt i 6 sysler, der hver var at betragte som en selvstændig retskreds.
Lagtinget bestod foruden af lagmanden af 36 lagrettersmænd – 6 for hver syssel, som senere, efter ikrafttræden af Norske lov, udvidedes til 48 lagrettersmænd – 8 for hver syssel. Dommene fra sysseltingene, eller vårtingene, som de kaldtes, kunne indankes for Lagtinget. I sidste halvdel af 1500 – tallet blev der ansat en sorenskriver. Dennes opgave var i begyndelsen alene at vejlede lagrettersmændene og at føre tingbogen.
Den ældste bevarede tingbog starter i 1615, men det fremgår af denne, at der også forud for 1615 er ført tingbog. Sorenskriveren gik snart over til at blive egentlig dommer på vårtingene. Han var dog forsat skriver ved Lagtinget indtil dettes nedlæggelse i 1816, hvor stort set al domsmyndighed overgik til sorenskriveren.
Efter retsplejelovens gennemførelse i Danmark, er der udstedt en særlig færøsk retsplejelov. Denne adskiller sig fra den danske retsplejeordning bl.a. derved, at Færøernes ret er kompetent i alle retssager. Færøerne udgør en særlig nævningekreds med sorenskriveren som retsformand.