Den 1. januar 2005 trådte den forenklede inkassoproces i kraft. Reglerne fremgår af retsplejelovens kapitel 44 a om betalingspåkrav og af retsafgiftsloven. Herudover har Domstolsstyrelsen udfærdiget en bekendtgørelse om indlevering af betalingspåkrav m.v.
Nedenfor kan du finde materiale, som Domstolsstyrelsen har udarbejdet med henblik på at hjælpe kreditorer, som ønsker at benytte sig af denne nye valgfri proces:
Informationsfolder
Bekendtgørelse om indlevering af betalingspåkrav m.v.
Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsen, at kreditor ved indlevering af betalingspåkrav til fogedretten skal anvende den særlige betalingspåkravsblanket som Domstolsstyrelsen har udarbejdet. Betalingspåkravsblanketten kan hentes i papirudgave i fogedretten og elektronisk nedenfor.
Betalingspåkravsblanket
Formålet med at gøre betalingspåkravsblanketten obligatorisk, har dels været at gøre det lettere for den ikke-professionelle bruger at fremkomme med de pligtmæssige oplysninger over for fogedretten, dels at forenkle arbejdsgangene i fogedretten ved at sikre en vis ensartethed i de indkomne betalingspåkrav.
Betalingspåkravsblanket (Word-fil) (den fortrykte tekst må ikke ændres)
Betalingspåkravsblanket (PDF-fil) (den fortrykte tekst må ikke ændres)
Du kan endvidere hente betalingspåkravsblanketten i papirudgave i fogedretterne.
Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav.