Såfremt retten ikke har modtaget din indsigelse inden de 14 dage, vil retten give betalingspåkravet 2. påtegning, hvilket har samme bindende virkning som en dom.
Du kan - inden 4 uger efter dommens afsigelse - søge om at få sagen genoptaget. Efter 4-ugers fristens udløb og indtil et år efter domsafsigelsen (2. påtegningen), kan sagen kun undtagelsesvis genoptages.
Hvis der er gået mere end 1 år efter domsafsigelsen (2. påtegningen), kan sagen ikke genoptages.