Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Besøg i retten 

Mange har en forestilling om, hvordan retten dømmer i straffesager, men undersøgelser viser, at retten dømmer hårdere, end folk tror. At opleve en sag i virkeligheden kan være meget overvældende og meget lærerigt
Alle er velkomne 
Alle retsmøder er som udgangspunkt offentlige. Det vil sige, at alle kan gå ind fra gaden og overvære retsmøderne.
 
Under menupunktet "Retslister"  her på hjemmesiden, kan du se, hvilke sager retten behandler i indeværende og følgende uger.
 
Dommeren kan i visse tilfælde bestemme, at et retsmøde eller en del af et retsmøde skal holdes for lukkede døre. Det bliver først besluttet ved mødets start eller under mødet. Hvis dørene bliver lukket, vil du blive bedt om at forlade retslokalet.
 
Alle vores retssager starter kl. 9.30. Hvis du vil ind og høre en sag, er det en god idé at komme i god tid, så du kan være på plads i retssalen, inden sagen starter.
 
Ro i retten  
Under sagen skal man som tilskuer forholde sig i ro, så man ikke forstyrrer. For de fleste mennesker, der er part i en retssag, er det første og eneste gang i deres liv, at de er i retten. For dem er det, der skal foregå, meget vigtigt, og de har en berettiget forventning om, at der er respekt for dem og deres sag. Man skal derfor som tilhører undgå at komme med bemærkninger eller udbrud under sagen. Mad og drikkevarer må ikke medbringes i retten, og mobiltelefoner skal være på lydløs. Der må ikke uden dommerens tilladelse optages lyd eller tages billeder under retsmødet. Dommeren kan i visse tilfælde beslutte, at mobiltelefoner m.v. ikke må medbringes til retsmødet.
Til top Sidst opdateret: 18-11-2015 
Retten på FrederiksbergseperatorHowitzvej 32seperator2000 FrederiksbergseperatorTelefon: 99685000seperatorEmail: frederiksberg@domstol.dk