Gå til sidens indhold

Retten på Færøerne

Retten på Færøerne

Hvis du skal møde i Retten på Færøerne, kan du få brug for at kende til de praktiske forhold.

Hvis du skal møde i retten, kan det være en fordel at kende til de praktiske forhold. 

Åbningstider

Retten på Færøerne har åbent mandag til fredag 9.00 - 15.00

Retten er lukket på helligdage, på Grundlovsdag den 5 juni, den færøske flagdag 25. april, Færøernes nationaldage 28. & 29. juli samt den 24. og 31. december.

Hensyn i forbindelse med corona

Møder i retten og hovedforhandlinger

Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at møder kan gennemføres uden problemer og smittefare, når der er grundig hygiejne, og når der er 1 meter afstand mellem mødedeltagerne.
Alle berammede retsmøder og hovedforhandlinger kan derfor nu gennem-føres planmæssigt. Der vil dog kun være mulighed for yderst begrænset adgang for tilhørere til retsmøderne.

Antallet af ventepladser i retsbygningen vil også være begrænset og forbe-holdt parter og vidner til retsmøderne.

Der bliver udvidet rengøring og desinfektion af retssale, venterum og bru-gertoilet m.v.

Når du møder i retten...
• Indgange: Undgå kø ved indgang til både retsbygning og retssal. Hold afstand og følg anvisninger på plakater og infoskærmen og fra perso-nale.

• Afstandskrav: Retssalen er indrettet, så det er muligt at holde en af-stand på 1 meter mellem de tilstedeværende personer, og at der er min. 2 kvm. pr. person.

• Hygiejne ved indgang til retten og retssale: Ved indgangen til retten og til retslokalerne vil der være adgang til at bruge håndsprit. Det er vigtigt at bruge håndsprit både ved indgang og udgang.

• Drikkevand: Husk selv at medbringe vand etc.

• Minimer kontakt: Undgå så vidt muligt at røre kontaktpunkter (dør-håndtag, gelændere, kontakter, mikrofoner, armlæn, bordoverflader mv,). Undlad også at give hånd.

• Toiletforhold i retten: Du kan benytte toiletterne i retten. Toiletter rengøres flere gange dagligt, og alle overflader afvaskes og kontakt-punkter desinficeres.

• Ved sygdom eller symptomer på smitte med COVID-19: Hvis du er smittet eller har symptomer, der kunne tyde på COVID-19, må du ik-ke møde i retten. Husk at kontakte retten og melde afbud. Retten kan kræve, at du sender en lægeerklæring

• Ved COVID-19-smitte konstateret kort tid efter et besøg i retten: Kon-takt retten, hvis du bliver konstateret smittet med COVID-19 efter be-søg i retten, så retten kan informere personer, som du har været i nær kontakt med under dit besøg.

Særligt vedrørende notarforretninger
For at sikre, at myndighedernes anbefalinger til forebyggelse af coronas-mitte overholdes, skal alle notarforretninger indtil videre aftales forudgå-ende (mindst 1 dag) med dommerkontoret. Tidspunkt til en notarforretning kan aftales på telefon 31 10 03 mellem kl. 9-15.

Telefon og mail

Retten kan kontaktes på:
 
Telefon: +298 31 10 03
Telefax: +298 31 83 13

Mail: post@sorinskrivarin.fo

Hvis du har et sagsnummer ifm. skriftilig henvendelse, skal sagsnummeret bemærkes i emnefeltet.


Se øvrige kontaktoplysninger for Retten på Færøerne

Rettens adresse

Sorenskriveren (Dommeren) på Færøerne
C. Pløyensgøta 1
Postboks 28
FO-110 Tórshavn

Indbetalinger til retten og betalingsoplysninger

Retsafgift kan betales på dommerkontoret enten kontant eller med dankort.

Du kan også betale ved elektronisk overførsel til rettens bankkonto 

Husk at anføre rettens sagsnummer eller lignende ved indbetalingen.

Retten på Færøerne har følgende betalingsoplysninger:

Betri Bank 9181 - 0001850077

Henvendelser via mail

Vær opmærksom på, at elektroniske henvendelser via embedets mail-adresse ikke sendes krypteret. Hvis din henvendelse indeholder oplysninger om forhold, som du mener bør beskyttes (fx hvis det drejer sig om oplysninger om private forhold), bør du anvende almindelig post i stedet for mail.

Med samme begrundelse er retten afskåret fra via mail at besvare henvendelser, hvis svaret indeholder personfølsomme oplysninger (fx angående religiøse, fagforeningsmæssige, seksuelle eller etniske tilhørsforhold, strafbare eller helbredsmæssige forhold, m.v.)

Retssale 1 - 6

Retssalene 1 - 6 er beliggende C. Pløyensgøta 1, Tórshavn

Tilliger er biting på Tvøroyri. Telefon +298 37 14 48

Wi-fi og teknik i retten

Der er wifi-netværk i retsbygningen:

Domguest: Alle brugere kan i retten oprette et 8 timers login til et ikke sikret wifi-netværk. Vejledning for opkobling til gæstenetværk fås i informationen.

Domprof: Retten på Færøerne tildeler og opretter adgang for rettens faste brugere, fx anklagere og advokater. En oprettelse til det sikrede netværk varer ca. et år. En bruger kan benytte samme adgang på op til 3 enheder.

Domdata: Dette netværk er lukket og er kun for rettens medarbejdere.

Udskrift af domme og kendelser

Der skal betales retsafgift af de udleverede dokumenter afhængig af sideantallet.

Udskrifterne koster 20 kr. for første påbegyndte side og 5 kr. for hver påbegyndt følgende side, jf. retsafgiftslovens § 48. Retsafgiften betales senest ved udlevering af dokumenterne.

Retssprog

Hovedsproget i retten er færøsk, men dansk kan lige så vel anvendes som færøsk. Afhøring af personer, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til det færøske eller det danske sprog, skal så vidt muligt ske ved hjælp af en translatør eller en af retten udnævnt tolk.

Dog kan, bortset fra straffesager, hvori nævninger medvirker, tilkaldelse af tolk undlades, når ingen af parterne gør fordring herpå og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Hvis dommeren ikke har fornødent kendskab til det færøske sprog, foranlediger dommeren tilkaldt en kyndig person til at fungere som oversætter, når det måtte være fornødent.

Bitingsted

Rettens bitingssted ligger på Tvøroyri.

Møder bliver afholdt på bitingssteded efter berammelse. 

Adressen er:

Kirkjubrekkan 11
FR-800 Tvøroyri

Telefon: +298 37 14 48

Åbningstider: 08.30 - 15.00

Sidst opdateret: 08. januar 2021