HØJESTERET                                                                                                           Marts 2002

Indberetningerne om dommernes indtægtsgivende  bibeskæftigelse i 2001

Højesteretsdommernes udførelse af bibeskæftigelse har siden 1.  januar 2000 været omfattet af den lovregulerede indberetningspligt og en delvis offentliggørelse. Højesteret bestod i 2001  af 1 præsident og 17 andre dommere. Højesteret skal om bibeskæftigelsen i år 2001 for de 17 dommere oplyse følgende:

7 dommere har deltaget i særlige domstole, f.eks. Arbejdsretten, Tjenestemandsretten og Den Særlige Klageret.

11 dommere har deltaget i offentlige råd og nævn., f.eks. Forbrugerklagenævnet, Konkurrenceankenævnet og Advokatnævnet.

8 dommere har deltaget i lovforberedende udvalg, f.eks. Straffelovrådet og Retsplejerådet.

1 dommer har fungeret som formand for Forligsinstitutionen.

5 dommere har deltaget i offentligt godkendte private klagenævn, f.eks. Ankenævnet for Forsikring og Pengeinstitutankenævnet.

5 dommere har deltaget ved afgørelsen af 41 voldgiftssager under Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, hvis statut  er godkendt af By- og Boligministeriet.

9 dommere har som led i det arbejdsretlige tvisteløsningssystem, jf. arbejdsretslovens §§ 9-11, deltaget ved afgørelsen af  93 faglige voldgifter.

9 dommere har deltaget ved afgørelsen af 35 almindelige voldgifter.

Desuden har 13 dommere haft undervisnings-/forfattervirksomhed,  og 5 dommere har siddet i fondsbestyrelser.

Det kan oplyses, at den gennemsnitlige indtægt ved bibeskæftigelse i år 2001 for de 17 højesteretsdommerne var 657.815 kr.  svarende til ca. 81 % af årslønnen i hovedstillingen. I 1999 og  2000 udgjorde den gennemsnitlige indtægt ved bibeskæftigelse  for de daværende 18 højesteretsdommere henholdsvis 80,3 % og  79,8 % af lønnen i hovedstillingen.