Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Advokatvagterne 

 

Landets godt 80 advokatvagter er samlet på en ny hjemmeside, der skal gøre det lettere for borgerne at finde vej til gratis advokatrådgivning.

 

Advokatvagten er repræsenteret flere end 80 steder i Danmark, og nu er det blevet lettere for borgerne at finde frem til den nærmeste juridiske skadestue med gratis mundtlig rådgivning om juridiske spørgsmål.

 

Hjemmesiden er den nye fælles indgang til advokatvagterne, som er bemandet af lokale advokater, der stiller sig gratis til rådighed.

 

Typisk vil rådgivningen sætte borgeren i stand til at vurdere, om et krav er berettiget og af juridisk karakter. Rådgivningen omfatter ikke bare de juridiske spørgsmål, men også de praktiske og økonomiske muligheder for at gå videre med en sag.

 

Advokatvagterne modtager årligt flere end 20.000 henvendelser fra borgere og har sædvanligvis til huse på biblioteker, i domhuse og i få tilfælde hos en praktiserende advokat.

 

Hjemmesiden kan findes i boksen til højre

 

 

Telefonretshjælpen

Hvis du bor i et område af Danmark, hvor der ikke er adgang til anden retshjælp, kan du kontakte Telefonretshjælpen på telefon 8844 2110.

Telefonretshjælpen har åbent tirsdag og torsdag kl. 15.00-20.00

 

Telefonretshjælpens hjemmeside kan findes i boksen til højre

 

Til top Sidst opdateret: 02-09-2019 
Retten på BornholmseperatorDamgade 4Aseperator3700 RønneseperatorTelefon: 99688300seperatorEmail: bornholm@domstol.dk