D O M
afsagt den 17. februar 2009.
Anklagemyndigheden
mod
T1
født den ... 1965
T2
født den ...1965
T3
født den ... 1961
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
T1, T2 og T3 er tiltalt for
1.
T2 og T3
falsk forklaring for retten efter straffelovens § 158, stk. 1, ved den 10. januar 2007 ca. kl. 11.35 som vidne i retten på Bornholm, Store Torv 1, Rønne og den 23. april 2008 ca. kl. 14.50 ved Østre Landsret på tinghuset i Rønne under en straffesag mod T1, der var tiltalt for spirituskørsel, i strid med sandheden at have forklaret, at T1 ikke havde ført et motordrevet køretøj på det i anklageskriftet angivne tidspunkt den 15. juli 2006 ca. kl. 16.50.
2.
T1
medvirken til falsk forklaring for retten efter straffelovens § 158, stk. 1, jf. § 23, stk. 1, ved i tiden mellem den 15. juli 2007 og den 23. april 2008 at have tilskyndet T2 og T3 til, som vidner under straffesagen mod ham, som anført ovenfor i forhold 1, i strid med sandheden at have forklaret , at han ikke havde ført motordrevet køretøj på det i anklageskriftet angivne tidspunkt den 15. juli 2006 ca. kl. 16.50.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
De tiltalte har nægtet sig skyldige.
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af de tiltalte og vidnet V.
Forklaringerne fremgår af retsbogen som følger:
[udeladt]
T2 og T3 er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.
T1 er tidligere straffet, senest ved Østre Landsrets ankedom af 23. april 2008 for sprirituskørsel.
Rettens bemærkninger:
Ad forhold 1: Retten må efter bevisførelsen, herunder vidnet V´s sikre og nøje forklaring om hans iagttagelser omkring bilen og dens bevægelser, lægge til grund, at de T2 og T3 mod bedre vidende både for byretten og landsretten afgav vidneforklaring om, at T1 ikke havde ført bilen umiddelbart forinden T1 steg ud af bilen og blev sigtet for spirituskørsel. Disse tiltalte findes derfor skyldige i forhold 1.
Ad forhold 2: Retten finder T1 skyldig i at have tilskyndet de medtiltalte T2 og T3 til at afgive falsk vidneforklaring. Retten tillægger det således vægt, at tiltalte T1, i hvis interesse de falske vidneforklaringer er afgivet, må have forsynet de T2 og T3 med fornødne oplysninger om hans interesser i sagen i forbindelse med, at han anmoder dem om at afgive vidneforklaring, ligesom de T2 og T3 ikke har tilbagevist T1s forklaring som usand. T1 findes derfor skyldig i forhold 2.
Straffen fastsættes for T2 til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 158, stk.1.
Straffen fastsættes for T3 til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 158, stk.1.
Straffen fastsættes for T1 til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 158, stk. 1, jf. § 23 stk.1, jf. tillige § 89.
Efter forholdenes karakter findes der ikke grundlag for at gøre fængselsstraffene, der er fastsat i overensstemmelse med fast praksis, betinget.
Thi kendes for ret:
T2 skal straffes med fængsel i 60 dage.
T3 straffes med fængsel i 60 dage.
T1 skal straffes med fængsel i 60 dage.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger... til den beskikkede forsvarer, advokat A.