Hop til indhold
domstol.dk

Retten på Bornholms dom af 9.april 2010 
13-04-2010 

Dømt for at tildele en bilist en lussing.


D O M

afsagt den 9. april


Anklagemyndigheden
mod
T, født ...1938


Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 20. januar 2010.

T er tiltalt for

vold efter straffelovens § 244,
ved den 23. december 2009 ca. kl. 17.00 på parkeringspladsen ved [udeladt] i Rønne, at have tildelt F en lussing i ansigtet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og V1. Forklaringerne gengives ikke, jf. retsplejelovens § 33a.

Der er fremlagt politiattest af 24. december 2009 vedrørende forurettede.

Der er udarbejdet § 808-undersøgelse vedrørende tiltalte.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved den nøje og troværdige vidneforklaring, finder retten det mod tiltaltes benægtelse bevist, at tiltalte på parkeringspladsen rettede henvendelse til forurettede, straks denne var stået ud af bilen, og umiddelbart gav forurettede en lussing i ansigtet. Tiltalte findes herved skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 244.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.


Thi kendes for ret:

T skal straffes med fængsel i 20 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger,  herunder 3.100 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat A.

 

Til top Sidst opdateret: 13-04-2010 
Retten på BornholmseperatorDamgade 4Aseperator3700 RønneseperatorTelefon: 56950145seperatorFax: 56950245seperatorEmail: bornholm@domstol.dk