Hop til indhold
domstol.dk

Retten på Bornholms dom af 8.december 2010 
14-12-2010 

41-årig idømt 10 dages fængsel for spirituskørsel i gentagelsestilfælde på knallert 30.

D O M

afsagt den 8. december 2010

Rettens nr. ...

Politiets nr. ...

Anklagemyndigheden

mod

T

cpr-nummer ..1268-....

 

 

Anklageskrift er modtaget den 15. november 2010.

T er tiltalt for

spirituskørsel efter færdselslovens § 117 c. jf. § 53, stk. 1,

ved den 20. oktober 2010 omkring kl. 18.45 at have ført rød knallert 30 af mærke Piaggio Zip ad Torneværksvej mod vest i Rønne, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

T har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 4, jf. § 711, stk. 1.

Der blev den 20. oktober 2010 kl. 19.18 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,55 promille alkohol.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold og har skønnet, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om tilsyn og struktureret alkoholistbehandling i 1 år.

Tiltalte har om sine personlige forhold oplyst, at han ikke mener at have et alkoholproblem. Han drikker måske hver anden dag. Han ønsker derfor ikke at indgå i en struktureret alkoholistbehandling og ønsker ikke at tage antabus om nødvendigt. Tiltalte oplyste videre, at han er førtidspensionist og bor sammen med sin samlever i lejet bolig, og at han har bidragspligt overfor 4 børn.

Tiltalte er tildligere straffet af betydning for sagen

ved udenretligt den 16. juni 2008, for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1 og § 118, jf. § 63, stk. 6, at have vedtaget en bøde på 2.500 kr.

ved udenretligt den 22. september 2009 for overtrædelse af færdselslovens § 117 c, jf. § 53, stk. 2, samt § 118, jf. § 14, stk. 1, at have vedtaget en bøde på 8.500 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig . Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage, jf. færdselslovens § 117c, jf. § 53, stk. 1.

Tiltalte har erklæret, at han ikke ønsker at indgå i en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

Retten har ved fastsættelse af straffen lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet to gange for ligeartet kriminalitet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Til top Sidst opdateret: 14-12-2010 
Retten på BornholmseperatorDamgade 4Aseperator3700 RønneseperatorTelefon: 56950145seperatorFax: 56950245seperatorEmail: bornholm@domstol.dk