D O M
afsagt den 7. september 2009
Anklagemyndigheden
mod
T
Anklageskrift er modtaget den 14. august 2009.
T er tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelsen nr. 975 af 25. september 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2006/2007 § 39 stk. 1, jf. § 29, ved ikke senest 31. marts 2008 at have indsendt gødningsregnskab for 2006/2007 under [udeladt]..
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Der er endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af rpl. § 997, stk. 3 under tvang af fortløbende bøder tilpligtes at indsende gødningsregnskab for 2006/2007 til Plantedirektoratet.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringen gengives ikke, jf. retsplejelovens § 33a.
Tiltalte er ikke tidligere straffet
Rettens begrundelse og afgørelse
Straffen fastsættes til en bøde på 2.000 kr., jf. bekendtgørelsen nr. 975 af 25. september 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2006/2007 § 39 stk. 1, jf. § 29, jf. § 22, stk. 5, jf. § 29, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Anklagemyndighedens påstand om tvangsbøder tages til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
T skal betale en bøde på 2.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Tiltalte skal inden den 1. oktober 2009 indsende gødningsregnskab for 2006/2007 til Plantedirektoratet.
Hvis denne forpligtelse ikke opfyldes skal tiltalte betale fortløbende bøder på 500 kr. for hver påbegyndt måned fra den 1. oktober 2009 at regne.
Forvandlingsstraffen fastsættes ikke i første omgang, men kan i givet fald fastsættes efterfølgende i medfør af ikrafttrædelseslovens § 17.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.