Hop til indhold
domstol.dk

Retten på Bornholms dom af 5.januar 2010 
07-01-2010 

"60 årig mand bosiddende på Bornholm idømt 3 måneders fængsel for forsøg på transport af 2 kg hash til Bornholm. Domfældte har udbedt sig betænkningstid med hensyn til spørgsmålet om anke"

"D O M

afsagt den 5. januar 2010

Anklagemyndigheden

mod

T

født ... 1949

Denne sag er behandlet som tilståelsessag.

Retsmødebegæring er modtaget den 9. december 2009.

T er tiltalt for overtrædelse af

lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1,

ved den 18. juni 2009 ca. kl. 23.00 på Bornholmertrafikkens færge (kammer ...), ved Baltic Kaj i Køge Havn, at have været i besiddelse af 2 kilo hash med henblik transport til Bornholm og videreoverdragelse til en eller flere ikke nærmere angivet personer.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 2 kg hash hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har erkendt sig skyldig og afgivet forklaring, der støtter tilståelsen. Forklaringen er gengivet i retsbogen.

Tiltalte er tidligere straffet, senest

ved Retten i Rønnes dom af 3. april 2002 efter § 2 og § 27 i sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 og den bekendtgørelsen tilføjede liste A, pkt. 1, jf. § 3 i lov om euforiserende stoffer.

 

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1.

Retten har lagt vægt på forholdets alvorlige karakter samt på at tiltalte flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Retten tager påstanden om konfiskation, overfor hvilken tiltalte har taget bekræftende til genmæle, til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 3 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres 2 kg hash.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger."

 

 

 

Til top Sidst opdateret: 07-01-2010 
Retten på BornholmseperatorDamgade 4Aseperator3700 RønneseperatorTelefon: 56950145seperatorFax: 56950245seperatorEmail: bornholm@domstol.dk