Hop til indhold

Retten på Bornholms dom af 24.juni 2010 
28-06-2010 

10 dages betinget fængsel for overtrædelse af tilhold


 

D O M

afsagt den

Anklagemyndigheden
mod
T

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den .

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af overtrædelse af straffelovens § 265, ved den 23. februar 2010 omkring kl. 12.00 at have taget personlig kontakt til F på [...], selvom han af Politidirektøren på Bornholm den 5. december 2009 blev meddelt en advarsel om ikke at krænke Fs fred ved at trænge ind til hende, forfølge hende eller på anden lignende måde forulempe, hverken ved personlig, telefonisk, skriftlig eller lignende form for henvendelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne F og V. Forklaringerne gengives ikke, jf. retsplejelovens § 33a.

Tiltalte er tidligere straffet
 
ved  bødeforlæg den 14. januar 2010 fra Bornholms Politi for overtrædelse af straffelovens § 265. Bøde 1.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen, herunder navnlig det af forurettede forklarede, finder retten det bevist, at tiltalte fulgte efter forurettede til hendes bopæl, omkring det i anklageskriftet angivne tidspunkt, og at tiltalte i den forbindelse på trods af forurettedes afvisning tog kontakt til forurettede såvel verbalt som fysisk. Der findes ikke grundlag for at anse tilholdet som bortfaldet som følge af, at parterne har genoptaget fredeligt samkvem. På denne baggrund findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale

Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage, jf. straffelovens § 265.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 10 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger,  herunder 3.500 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat A.

 

Til top Sidst opdateret: 28-06-2010 
Retten på BornholmseperatorDamgade 4Aseperator3700 RønneseperatorTelefon: 56950145seperatorFax: 56950245seperatorEmail: bornholm@domstol.dk