Efter retsplejeloven skal en dommer hvert år inden 1. februar indberette sin bibeskæftigelse til den retspræsident, dommeren hører under.
Oplysninger om de enkelte hverv er derefter videregivet til Bibeskæftigelses-nævnet, der har lagt de oplysninger, der er undergivet aktindsigt, ud på www.domstol.dk/bibeskaeftigelsesnaevnet.
På hjemmesiden kan man også se nævnets sammensætning og læse en redegørelse for nævnets virksomhed i 2010.
Redegørelsen indeholder endvidere oplysning om størrelsen af dommernes samlede biindtægter i 2010 fordelt på de forskellige kategorier af dommere.
Kontaktperson: Nævnets sekretær, dommerfuldmægtig Lise Krüger Andersen (tlf.: 3363 2750).