Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Redegørelse for 2007 
 

Bibeskæftigelsesnævnets virksomhed
Indholdsfortegnelse

1.  Forord
2.  Oprettelsen af Bibeskæftigelsesnævnet
3.  Bibeskæftigelsesnævnets sammensætning og sekretariat
4.  Mødeaktivitet og opgaver i 2007
5.  Tilladelse til fast bibeskæftigelse (§ 47 a, stk. 1)
     5.1.  Indledning
     5.2.  Afgørelser om tilladelse
6. Godkendelse af, at dommere fra de overordnede retter udpeges til råd og nævn (§ 47 a, stk. 2)
     6.1   Indledning
     6.2   Afgørelser om godkendelse
            6.2.1.  Offentlige råd og nævn
            6.2.2.  Private råd og nævn
7. Oversigt over dommernes indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse 
     7.1.  Reglerne vedrørende indberetning 
     7.2.  Gennemførelsen af adgangen til aktindsigt
     7.3   Forklaring til oversigten
     7.4   Bemærkninger i tilknytning til indberetningen

1. Forord
Ifølge retsplejeloven § 47 f, stk. 2, skal Bibeskæftigelsesnævnet hvert år offentliggøre en redegørelse for sin virksomhed. Nævnet skal endvidere efter § 47 a, stk. 4, årligt offentliggøre en oversigt over tilladelser til bibeskæftigelse. Endelig skal nævnet årligt offentliggøre de enkelte dommeres indberetninger om indtægtsgivende hverv bortset fra dommernes oplysning om indtægten ved de enkelte hverv, jf. § 47 c, stk. 4. Dette er nævnets første redegørelse.

Den 5. marts 2008
På nævnets vegne
Torben Melchior
(formand)

2. Oprettelsen af Bibeskæftigelsesnævnet
Bibeskæftigelsesnævnet blev oprettet ved lov nr. 537 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven som led i en ny regulering af betingelserne for dommeres bibeskæftigelse. Loven trådte i kraft den 1. januar 2007. Nævnets opgaver, der er angivet i retsplejeloven, er navnlig: 

  • behandling af ansøgninger fra dommere om at påtage sig fast indtægtsgivende bibeskæftigelse,
  • behandling af anmodninger om, at en dommer fra de overordnede retter (Højesteret, landsretterne samt præsident og vicepræsidenterne for Sø- og Handelsretten) udpeges som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn,
  • modtagelse af indberetninger fra dommere om indtægtsgivende hverv, og
  • tilsyn med overholdelse af grænsen for dommeres indtægter ved bibeskæftigelse.

For yderligere information om Bibeskæftigelsesnævnet henvises til www.domstol.dk/bibeskaeftigelsesnaevnet.

Reglerne om dommeres bibeskæftigelse, herunder om oprettelse af Bibeskæftigelsesnævnet og dets opgaver, findes i retsplejelovens §§ 47-47 f. Loven findes på Retsinformation og bygger på betænkning nr. 1465/2005 fra udvalget om dommeres bibeskæftigelse. Betænkningen findes på Schultz Boghandel. Bibeskæftigelsesnævnet har fastsat sin forretningsorden ved bekendtgørelse nr. 138 af 13. juli 2007. Forretningsordenen kan findes på Retsinformation.

Administrationen af dommeres bibeskæftigelse er også under den nye ordning tilrettelagt således, at det er vedkommende retspræsident, der som udgangspunkt fører tilsyn med den enkelte dommers bibeskæftigelse og biindtægter. Formålet med oprettelsen af Bibeskæftigelsesnævnet er ifølge lovens forarbejder (betænkningen s. 96) at koordinere administrationen af dommernes bibeskæftigelse.

Nævnet er ikke en del af den offentlige forvaltning, men et organ i tilknytning til domstolene, uden dog at være en del af disse. Dette indebærer, at nævnets virksomhed ikke er omfattet af ombudsmandsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det er imidlertid forudsat i forarbejderne, at nævnet følger de væsentligste retssikkerhedsgarantier i forvaltningsloven, fx regler om partshøring (betænkningen s. 122-123).

Offentlighedens interesse i at være orienteret om dommernes bibeskæftigelse og hensynet til åbenhed og gennemsigtighed er tilgodeset bl.a. ved, at to af nævnets medlemmer er repræsentanter for offentligheden samt ved de årlige redegørelser for nævnets virksomhed. 

3. Bibeskæftigelsesnævnets sammensætning og sekretariat
Bibeskæftigelsesnævnet har følgende sammensætning:

  • Højesteretspræsident Torben Melchior (formand)
  • Præsident for Vestre Landsret Bjarne Christensen (næstformand)
  • Præsident for Østre Landsret Bent Carlsen
  • Præsident for Retten i Nykøbing Falster Henrik Linde – indstillet af de øvrige retspræsidenter 
  • Dommer i Københavns Byret Jørgen Lougart – indstillet af Den Danske Dommerforening 
  • Professor Niels Blomgren-Hansen, Copenhagen Business School – indstillet af Rektorkollegiet
  • Professor, dr. pæd. Ove Korsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitet – indstillet af Dansk Folkeoplysnings Samråd

Fakultetsdirektør Kim Brinckmann er suppleant for Niels Blomgren-Hansen, og landsformand for DGI, Søren Møller, er suppleant for Ove Korsgaard.

Bibeskæftigelsesnævnets sekretariatsopgaver varetages af Højesteret, jf. retsplejelovens § 47 f, stk. 3. Indtil den 30. oktober 2007 var dommerfuldmægtig Søren Stig Andersen sekretær for nævnet, og fra den 1. november 2007 har dommerfuldmægtig Dorthe Kirkeby Jensen været dets sekretær. Sekretariatsopgaverne varetages af dommerfuldmægtigen ved siden af fuldmægtigens øvrige opgaver i Højesteret.

4. Mødeaktivitet og opgaver 2007
Nævnet har i 2007 afholdt 7 møder. Enkelte sager om tilladelse til fast bibeskæftigelse, der efter nævnets praksis ikke har givet anledning tvivl, er blevet afgjort af formanden alene, jf. § 7, stk. 1, i nævnets forretningsorden.

I 2007 har Bibeskæftigelsesnævnet behandlet 28 ansøgninger fra dommere om at påtage sig fast indtægtsgivende bibeskæftigelse, der alle er blevet imødekommet.

Nævnet har endvidere behandlet 10 anmodninger om, at dommere fra de overordnede retter udpeges til råd og nævn. Nævnet har i de fleste tilfælde godkendt udpegningen, men har i nogle tilfælde gjort godkendelsen tidsbegrænset eller betinget godkendelsen af udpegning af en navngiven dommer. I to sager har nævnet ikke imødekommet anmodninger om udpegning af højesterets- og landsdommere, men besluttet, at henholdsvis en landsdommer og en byretsdommer kunne udnævnes i stedet.

Nævnet har ikke haft anledning til at udføre tilsynsopgaver m.v. i 2007. Eventuelle overskridelser af indtægtsgrænsen vil formentlig tidligst blive aktuelle efter udløbet af den første 3-årsperiode, dvs. i 2010.

Nævnet har i januar 2008 modtaget indberetninger vedrørende dommernes bibeskæftigelse i 2007. Indberetningerne er i modsætning til tidligere år afgivet på excel regneark af alle dommere. Nævnet har sammen med GKR Solutions I/S og Domstolsstyrelsen arbejdet på, at indberetninger for de kommende år kan ske elektronisk, og nævnet forventer, at det nye system kan anvendes ved indberetninger for 2008.

Resultatet af indberetningerne fremgår af pkt. 7 nedenfor.

Oversigt over tilladelser og godkendelser fordelt på de enkelte hverv

 

Kategori

 

§ 47 a, stk. 1

 

§ 47 a, stk. 2

 

 

Godk.

Afslag

A.   Offentlige råd og nævn

3

7

 

B.   Særlige domstole 1*

 

 

 

C.   Lovforberedende udvalg 2*

 

 

 

D.   Private voldgifter 3*

 

 

 

E.    Faglige voldgifter 4*

 

 

 

F.    Private klage- og ankenævn

3

1

2

G.   Forfattervirksomhed 5*

4

 

 

H.   Bestyrelseshverv

7

 

 

I.     Undervisning og censur

6

 

 

J.    Diverse

5

 

 

I alt

28

8

2

 

1* Hvervet kræver ikke nævnets tilladelse, da dommerdeltagelse vil være bestemt ved lov. 
2* Hvervet kræver normalt ikke tilladelse, da det ikke er en varig bibeskæftigelse.
3* se note 2.
4* se note 2.
5* Den virksomhed, der kræver tilladelse, vil typisk bestå i hverv som redaktør eller konsulent.

5. Tilladelse til fast bibeskæftigelse

5.1. Indledning
Efter retsplejelovens § 47 a, stk. 1, skal en dommer søge om tilladelse, inden vedkommende påtager sig fast indtægtsgivende bibeskæftigelse. Kravet om tilladelse omfatter kun dommeres faste bibeskæftigelse. Dette indebærer, at bibeskæftigelsen må have en vis varig karakter. Fx vil medlemskab af ad hoc voldgiftsretter ikke kræve tilladelse. Endvidere fremgår det af bestem-melsen, at nævnets tilladelse ikke er påkrævet, når det er bestemt ved lov, at hvervet skal varetages af en dommer.

Ifølge lovforarbejderne bør nævnet følge den praksis, Præsidentrådet fulgte efter den tidligere tilladelsesordning. Det vil sige, at der skal ske en prøvelse af, om bibeskæftigelsen giver anledning til habilitetsmæssige problemer eller på anden måde efter sin art ikke vil være forenelig med dommer-hvervet. Derimod er det som udgangspunkt ikke hensigten, at en ansøg-ning skal kunne afslås alene med den begrundelse, at en dommers samlede bibeskæftigelse ønskes begrænset. Ønsket om at undgå, at en dommer har for omfattende bibeskæftigelse, er i stedet tilgodeset ved retsplejelovens § 47 b, der lægger et loft over de samlede indtægter, som en dommer over en 3-årig periode må have fra bibeskæftigelse.

Bibeskæftigelsesnævnet har truffet 28 afgørelser om tilladelse til fast ind-tægtsgivende bibeskæftigelse. I flere sager har nævnet fundet det påkrævet at indhente supplerende oplysninger om hvervets art. Dette er fx sket, hvor det i sager om tilladelse til medlemskab af en fondsbestyrelse har været nødvendigt at undersøge, om der er tale om en erhvervsdrivende fond og karakteren af en evt. erhvervsvirksomhed, idet en dommer som udgangs-punkt ikke kan være medlem af bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond, jf. betænkning 1465/2005 s. 23.

Nævnet har i 2007 imødekommet alle ansøgninger om tilladelse til fast indtægtsgivende bibeskæftigelse.

Nævnet har drøftet fremgangsmåden, hvis en hvervgiver ønsker, at en byretsdommer skal udpeges til et råd eller nævn. Det er hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om udpegning af en byretsdommer kan forelægges for Bibeskæftigelsesnævnet, inden Domstolsstyrelsen anmodes om at udpege en dommer.

5.2. Afgørelser efter rpl. § 47 a, stk. 1
Nævnet har i 2007 givet tilladelse til alle ansøgninger om tilladelse til fast indtægtsgivende bibeskæftigelse. Der er givet følgende tilladelser:

A.     Offentlige råd og nævn
Tilladelse til, at en højesteretsdommer kunne påtage sig hvervet som formand for Ophavsretslicensnævnet i en periode på 5 år (J. nr. 2007-32-13). Hvervet er også omtalt under pkt. 6.2.1.

Tilladelse til at en landsdommer kunne påtage sig hvervet som formand for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i en periode på 4 år (J. nr. 2007-32-19). Hvervet er også omtalt under pkt. 6.2.1.

Tilladelse til, at en byretsdommer kunne påtage sig hvervet som formand for Taksationskommissionen for Vejle i en periode på 5 år (J. nr. 2007-32-20).

B.     Særlige domstole
Disse hverv kræver ikke nævnets tilladelse, da dommerdeltagelse typisk vil være bestemt ved lov.

C.     Lovforberedende udvalg

D.    Private voldgifter

E.     Faglige voldgifter
Disse hverv kræver ikke nævnets tilladelse, da hvervet typisk ikke er varigt.

F.    Private klage- og ankenævn
Nævnet har givet tilladelser til, at en højesteretsdommer og to lands-dommere kunne påtage sig hverv som suppleanter for præsidiet for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Voldgiftsnævnets formål er bl.a. at administrere voldgift efter ”VBA-voldgiftsregler 2006”. Til nævnet er knyttet et præsidium, hvis medlemmer og suppleanter efter nævnets statut udpeges af Højesterets præsident. Præsidiets formand, der er højesteretsdommer, er ifølge retsplejelovens § 47 a, stk. 3, bemyndiget til blandt præsidiets juridiske medlemmer og suppleanter at udpege medlemmer af de enkelte voldgiftsretter. Præsidiet har derimod ikke til opgave at løse tvister. Nævnet fandt, at hvervet som medlem af præsidiet ikke – udover tilladelse efter § 47a, stk. 1 – kræver tilladelse efter stk. 2 i tilfælde, hvor en dommer fra de overordnede retter ønsker at påtage sig hvervet (J. nr. 2007-32-12, 2007-32-18 og 2007-32-24).

G.      Forfattervirksomhed
Tilladelse til, at en byretsdommer kunne påtage sig hvervet som redaktør for juridiske artikler i online udgaven af Den Store Danske Encyklopædi (J. nr. 2007-32-8).

Tilladelser til, at to landsdommere kunne påtage sig hvervet som redaktører af Ugeskrift for Retsvæsen (J. nr. 2007-32-11 og 2007-32-22).

Tilladelse til, at en byretsdommer kunne havde lejlighedsvis indtægtsgivende forfatterarbejde med ændring af en del af det juridiske indhold i Labor Kontordagbog der udgives af Forlaget Thomson (J. nr. 2007-32-26).

H.      Bestyrelseshverv
Tilladelse til, at en landsdommer kunne påtage sig hvervet som medlem af bestyrelsen for Godfred Birkedal Hartmanns Familiefond. Fonden udlejede i overensstemmelse med fundatsen et sommerhus til stifterens efterkommere. Det anførtes i tilladelsen, at nævnets tilladelse skulle søges på ny, hvis fonden måtte udvide den erhvervsmæssige virksomhed (J. nr. 2007-32-4).

Tilladelse til, at en byretsdommer kunne påtage sig hvervet som medbestyrer af Grosserer Harald Carstensens Mindelegat og Slagtermester Christian Staunings Mindelegat (J. nr. 2007-32-16 og 2007-32-17).

Tilladelse til, at en landsdommer kunne påtage sig hvervet som medlem af bestyrelsen for Generalkonsul Jens Olsens Fond (J. nr. 2007-32-23).

Tilladelse til, at en landsdommer kunne påtage sig hvervet som medlem af bestyrelsen for Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond (J. nr. 2007-32-25).

Tilladelse til, at en byretsdommer kunne påtage sig hvervet som formand for bestyrelsen i Brødrene E., S. og A. Larsens Legat (J. nr. 2007-32-27).

Tilladelse til, at byretsdommer kunne påtage sig hvervet som formand for bestyrelsen for Aalborg Symfoniorkester (J. nr. 2007-32-28).

I.         Undervisning og censur
Tilladelse til, at en højesteretsdommer kunne påtage sig hvervet som censor ved de juridiske uddannelser på Københavns Universitet, Aarhus Universitet samt Syddansk Universitet for en periode på 3 år (J. nr. 2007-32-1, 2007-32-2 og 2007-32-3).

Tilladelse til, at en byretsdommer kunne varetage lejlighedsvis undervisning, løbende opgaverettelse, udarbejdelse af eksamensopgaver, ajourføring af materiale m.v. hos Advokatsekretærernes Grund- og Efteruddannelse ApS/ Erhvervsjuridisk Uddannelsescenter (J. nr. 2007-32-5).

Tilladelse til, at en landsdommer kunne påtage sig hvervet som underviser for Domstolsstyrelsen (J. nr. 2007-32-14).

Tilladelse til, at en landsdommer kunne påtage sig hvervet som underviser på den af rigsadvokaten arrangerede grunduddannelse for nytiltrådte politifuldmægtige (J. nr. 2007-32-15).

J.        Diverse
Tilladelse til, at en landsdommer kunne fortsætte hvervet som forligsmand ved Statens Forligsinstitution for en periode på 3 år (J. nr. 2007-32-6)

Tilladelser til, at to landsdommere og en byretsdommer kunne fortsætte hvervet som mæglingsmænd ved Statens Forligsinstitution for en periode på 3 år (J. nr. 2007-32-9, 2007-32-10 og 2007-32-29).

Tilladelse til, at en højesteretsdommer kunne påtage sig hvervet som forligsmand ved Statens Forligsinstitution, for det tilfælde, at Arbejds-retten måtte ønske at indstille til genudnævnelse for en periode på 3 år (J. nr. 2007-32-21).

6. Godkendelse af, at dommere fra de overordnede retter udpeges til råd og nævn

6.1. Indledning
Hverv som medlem af et offentligt eller privat råd kan ifølge retspleje-lovens § 47 a, stk. 2, kun varetages af dommere fra de overordnede retter (højesteretsdommere, landsdommere, præsidenten og vicepræsidenterne for Sø- og Handelsretten), hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet. Nævnets godkendelse kan begrænses til at gælde for en bestemt dommer eller for et bestemt tidsrum.  Baggrunden for reglen er et ønske om spredning af dommernes bibeskæftigelse.

Det er i lovforarbejderne (Folketingstidende 2005-06 tillæg A s. 3868) forudsat, at Bibeskæftigelsesnævnet efter en overgangsperiode som altovervejende hovedregel alene får til opgave at meddele tilladelse til, at dommere fra de overordnede retter varetager hverv i private råd og nævn, idet lovgiver – i hvert fald på længere sigt – må formodes at gøre op med spørgsmålet om deltagelse af sådanne dommere i offentlige råd og nævn.

Efter lovforarbejderne skal nævnets stillingtagen særligt ske under hensyntagen til, om – og i bekræftende fald i hvilket omfang – det pågældende råds eller nævns afgørelser omfatter principielle spørgsmål eller på anden måde involverer betydelige interesser. Nævnet skal endvidere tage hensyn til, om flere dommere indgår i et formandskab, idet en sammensætning med dommere fra flere instanser i bekræftende fald særligt skal overvejes.

Nævnet skal som udgangspunkt vurdere en ansøgning om deltagelse af dommere fra de overordnede retter i offentlige og private råd og nævn generelt. Det vil sige, at der meddeles tilladelse til, at hvervet i det pågældende nævn eller råd fremover skal kunne besættes af en sådan dommer. Godkendelse kan dog begrænses til at gælde for en bestemt dommer eller for et bestemt tidsrum, i tilfælde hvor der ikke generelt er behov for en dommer fra de overordnede retter, men hvor hensynet til fx særlig sagkundskab eller kontinuiteten i rådets eller nævnets arbejde taler for, at det godkendes, at en bestemt dommer varetager hvervet.

Disse sager kan give anledning til vanskelige overvejelser, hvor nævnet ofte har måttet indhentet supplerende materiale for at danne sig et indtryk af karakteren af det pågældende nævn eller råds sager. Som anført er det forudsat, at lovgiver med tiden tager udtrykkelig stilling til spørgsmålet for så vidt angår offentlige nævn og råd. De pågældende ministerier har da også i flere tilfælde oplyst, at man vil søge spørgsmålet lovreguleret. Nævnet har i andre tilfælde henledt ministeriets opmærksomhed på det ønskelige heri.

Bibeskæftigelsesnævnet har i 8 tilfælde godkendt, at dommere fra de overordnede retter udpeges til råd og nævn. Det drejede sig i 7 af tilfældene om offentlige råd og nævn. I nogle af sagerne har Bibeskæftigelsesnævnet begrænset sin godkendelse til at angå en bestemt dommer og/eller et bestemt tidsrum.

I to sager, der vedrørte private råd og nævn, har Bibeskæftigelsesnævnet ikke imødekommet anmodningerne, men i stedet fundet, at dommere fra underliggende instanser kunne udpeges.

6.2. Afgørelser efter rpl. § 47 a, stk. 2.
Bibeskæftigelsesnævnet har i 2007 truffet afgørelse i følgende sager:

6.2.1. Offentlige råd og nævn
Tilladelse til, at en landsdommer kunne udpeges som formand for Klagenævnet for vidtgående specialuddannelse for en periode på 4 år (J. nr. 2007-42-1). I afgørelsen, der gav anledning til tvivl, anføres bl.a.:

”Nævnet lægger til grund, at Klagenævnet for vidtgående specialundervisning træffer nogle principielle afgørelser, herunder vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere omfanget af sådanne afgørelser. Det lægges endvidere til grund, at den udvidelse af klagenævnets kompetenceområde, der er trådt i kraft den 1. januar 2007, formentlig vil påvirke antallet og arten af principielle afgørelser.

Afgørelsen giver derfor anledning til tvivl. Dette skyldes, at Bibeskæftigelsesnævnet på det foreliggende grundlag ikke finder det godtgjort, at betingelserne for varigt at tillade udpegning af en landsdommer som formand for klagenævnet er opfyldt, men at det ikke kan udelukkes, at der navnlig med udvidelsen af klagenævnets kompetenceområde den 1. januar 2007, hvis betydning for antallet og karakteren af klagenævnets afgørelser endnu ikke kendes, kan være grundlag for at give tilladelse. Nævnet finder det derfor hensigtsmæssigt at give en tidsbegrænset tilladelse for en periode svarende til beskikkelsesperioden på 4 år. Efter udløbet af perioden vil der formentlig være grundlag for en endelig stillingtagen til spørgsmålet om udpegning af en landsdommer som formand. Nævnet har herved også taget i betragtning, at byretsdommere da – som følge af domstolsinstansreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007 – vil have opnået erfaring med behandling af sager om forvaltningsretlige spørgsmål.”

 Tilladelse til, at en højesteretsdommer kunne udpeges som formand for Ophavsretslicensnævnet. Kulturministeriet havde oplyst, at ministeriet i begyndelsen af 2008 ville fremsætte forslag om ændring af ophavsretsloven, således at det fremover vil følge af loven, at formanden skal være højesteretsdommer (J. nr. 2007-42-2).

Tilladelse til, at en højesteretsdommer kunne udpeges som formand for Datarådet. Det er i forarbejderne til persondatalovens § 55, stk. 3, anført, at formandsposten hidtil havde været beklædt af en højesteretsdommer, og at denne praksis i videst muligt omfang burde opretholdes. Nævnet fandt, at det ikke herved var ”bestemt ved lov”, at en højesteretsdommer skulle være formand, jf. retsplejeloven § 47a, stk. 2, 1. pkt., og at nævnets godkendelse derfor var nødvendig (J. nr. 2007-42-3).

Tilladelse til, at en landsdommer kunne udpeges som formand for Byfornyelsesnævnet for Region Hovedstaden for en periode på 4 år. Den pågældende dommer havde tidligere været henholdsvis formand og suppleant for formanden i et byfornyelsesnævn. Der forelå ikke nærmere oplysninger om, i hvilket omfang byfornyelsesnævnet træffer principielle afgørelser. Bibeskæftigelsesnævnet fandt imidlertid, at kontinuitetshensyn samt den omstændighed, at der var tale om et nyt sagsområde for den forvaltningsmyndighed, der ønskede landsdommeren udpeget, gav grundlag for at godkende, at landsdommeren varetog hvervet som formand for en begrænset periode svarende til den maksimale beskikkelsesperiode på 4 år. Hvis statsforvaltningen efter udløbet af denne periode og den hermed opnåede indsigt i nævnets opgaver fortsat mente, at der var behov for udpegning af en landsdommer, kunne spørgsmålet på ny forelægges for Bibeskæftigelsesnævnet (J. nr. 2007-42-4).

Godkendelse af, at en landsdommer kunne udpeges som næstformand i Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer i en periode på 1 år. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde oplyst, at styrelsen i folketingssamlingen 2007-08 forventede, at der blev fremsat forslag til ny revisorlov, der bl.a. ville indeholde en bestemmelse om, at et medlem af formandskabet skulle være landsdommer (J. nr. 2007-42-5).

Godkendelse af, at formandskabet for Klagenævnet for Udbud kunne udvides med to landsdommere, samt imødekommelse af anmodningen om genudnævnelse af tre landsdommere som medlemmer af formandskabet. Efter udvidelsen vil klagenævnets formandskab bestå af fem landsdommere og to byretsdommere. Bibeskæftigelsesnævnet henstillede, at spørgsmålet om deltagelse af dommere fra de overordnede retter reguleres ved en kommende ændring af loven om Klagenævnet for Udbud (J. nr. 2007-42-7 og 2007-42-10). 

6.2.2. Private klage- og ankenævn
Der blev ikke givet tilladelse til, at en landsdommer kunne udpeges som formand for e-handelsfondens klageinstans. Nævnet kunne derimod tillade, at en byretsdommer varetog hvervet (J. nr. 2007-42-6).

Der blev ikke givet tilladelse til udpegning af en højesteretsdommer som formand for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings (DEB) klagenævn. Under hensyn til, at sagerne for klagenævnet typisk vil dreje sig om betydelige værdier og komplicerede juridiske problemer, kunne Bibeskæftigelsesnævnet derimod godkende, at en landsdommer udpegedes som formand. Bibeskæftigelsesnævnet fandt endvidere, at hvervet som næstformand kunne varetages af en byretsdommer, såfremt DEB ønskede en dommer udpeget som næstformand (J. nr. 2007-42-8).

7. Oversigt over dommernes indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse

7.1. Reglerne vedrørende indberetning
Som nævnt ovenfor under pkt. 2 blev der ved lov nr. 537 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven indført nye regler om dommeres bibeskæftigelse. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2007. De nye regler indebærer bl.a., at en dommers indtægter ved bibeskæftigelse fra og med kalenderåret 2007 i gennemsnit over en 3-årig periode ikke må overstige 50 % af dommerens løn i hovedstillingen. I den første 3 års periode (2007 – 2009) gælder dog en grænse på 75 %, jf. overgangsreglen i lov nr. 537 af 8. juni 2006 § 2, stk. 2.  Indtægtsbegrænsningen gælder dog ikke for indtægter ved forfattervirksomhed og hverv i særlige domstole som f.eks. Arbejdsretten og Den Særlige Klageret. Endvidere omfatter indtægtsbegrænsningen i de første 3 år efter tiltrædelsen af hvervet ikke indtægter ved hverv, hvor det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages af en dommer. Som eksempler på sådanne hverv kan nævnes Advokatnævnet og Flygtningenævnet.

Efter de nye regler har Bibeskæftigelsesnævnet overtaget Præsidentrådets opgaver i forbindelse med de årlige indberetninger af dommernes bibeskæftigelse. Indberetningerne for 2007 er således modtaget af Bibeskæftigelsesnævnet, og Bibeskæftigelsesnævnet står for at offentliggøre den årlige oversigt over dommernes indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse.

Efter retsplejelovens § 47 c, stk. 1, skal en dommer hvert år inden 1. februar afgive indberetning til ved­kommende præsident om de indtægtsgivende hverv og indtægten ved disse hverv, som dommeren i det forudgående kalenderår har varetaget ved siden af hovedstillingen. Indberetningerne omfatter også hverv, der ikke har medført indtægt i 2007, hvis der dog er udført vederlagsgivende arbejde. Er der endnu ikke udført arbejde på en voldgiftssag, der i sig selv udløser krav på vederlag, medtages hvervet derimod – i modsætning til tidligere oversigter - først i indberetningen, når eller hvis dette sker.

Indberetningen skal således indeholde oplysning om

  • hvervets art,
  • hvervgiveren og
  • indtægten ved de enkelte hverv.

I indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men derimod

  • navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, og
  • hvorledes dommeren er udpeget.

Indberetningen vedrørende hvervets art og hvervgiveren er undergivet aktindsigt, hvorimod indberetning vedrørende den enkelte dommeres indtægter ikke er undergivet aktindsigt, jf. retsplejelovens § 47 c, stk. 5.

Oplysningerne om antal og karakter af de enkelte dommeres bierhverv, men ikke oplysning om indtægterne, skal retspræsidenten videregive til Bibeskæftigelsesnævnet, jf. § 47 c, stk. 4, 1. pkt.

7. 2. Gennemførelsen af adgangen til aktindsigt
Bibeskæftigelsesnævnet lægger de oplysninger, der er undergivet aktindsigt, ud på nævnets hjemmeside på internettet, hvor der er gratis adgang til oplysningerne. Efter anmodning til vedkommende retspræsident kan man tillige få en fotokopi af den enkelte dommers indbe­retningsskema bortset fra den del af skemaet, der indeholder oplysninger om indtægt, men dette kan kun ske mod betaling af retsafgift efter retsafgiftslo­vens § 48.

De oplysninger, der er indberettet til den enkelte retspræsident, er sammenfattet i over­sigten i pkt. 7.4, der også indeholder nogle tabeller med hovedtal. Oversigten omfatter også dommere, der ikke har haft indtægtsgivende hverv i 2007. Dommerne er i oversigten anført under den retskreds, hvor de var ansat pr. 31. december 2007.

7.3. Forklaring til oversigten

Oversigten er opstillet på følgende måde: 

Højesteret

Østre Landsret

Vestre Landsret

Sø- og Handelsretten

Grønlands Landsret

Byretter mv.: (opstillet i alfabetisk rækkefølge)

Retten på Bornholm

Retten i Esbjerg

Retten på Frederiksberg

Retten på Færøerne

Retten i Glostrup

Retten i Helsingør

Retten i Herning

Retten i Hillerød

Retten i Hjørring

Retten i Holbæk

Retten i Holstebro

Retten i Horsens

Retten i Kolding

Københavns Byret

Retten i Lyngby

Retten i Nykøbing Falster

Retten i Næstved

Retten i Odense

Retten i Randers

Retten i Roskilde

Retten i Svendborg

Retten i Sønderborg

Tinglysningsretten

Retten i Viborg

Retten i Aalborg

Retten i Århus

Der kan søges oplysninger vedrørende de enkelte ovenfor nævnte retter (klik ovenfor) eller den samlede oversigt.

Om de enkelte kolonner i oversigten bemærkes:

  • Fm/medl.  Det er her anført, om vedkommende er formand (F) eller medlem (M). Det kan også være anført, at vedkommende er suppleant (S) eller næstformand (NF).
  • Organisation.  Ved faglig voldgift er her anført den eller de faglige organisationer, der er part i sagen, eller som optræder som mandatar for en part.
  • Afsluttet.  Det er navnlig i voldgiftssager af betydning at vide, om sagen verserer, eller om den er afsluttet.
  • VBA angiver, at udpegningen er foretaget af formanden for præsidiet for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

7.4. Bemærkninger i tilknytning til indberetningerne

Indberetningerne har ikke givet retspræsidenterne grundlag for at statuere, at bibeskæfti­gelse for nogen dommer har betydet, at vedkommende ikke har kunnet opfylde sine forpligtelser i stillingen som dommer, ligesom der heller ikke har været grundlag for at statuere, at bibeskæftigelse har influeret på vedkommende dommers habilitet som dommer.

 Nedenstående tabeller indeholder hovedtallene i indberetningerne for 2007.

 

Indtægter ved
bibeskæftigelse i
2007

Uden
Indtægtsgivende
bibeskæftigelse

Med
Indtægtsgivende
bibeskæftigelse

Retspræsidenter m.v. *

6

24

Højesteretsdommere

0

18

Landsdommere i ØL

12

46

Landsdommere i VL

12

25

Byretsdommere **

113

102

I alt

143

215

 

Indtægter ved
bibeskæftigelse i 2007

Samlede indtægter ved bibeskæftigelse

(Heraf samlede indtægter ved deltagelse i voldgiftssager)

Gennemsnitlig indtægt ved bibeskæftigelse (pr. dommer med indtægt fra bibeskæftigelse)

Retspræsidenter m.v. *

4.090.927

(1.618.049)

170.455

Højesteretsdommere

13.106.943

(5.872.000)

728.163

Landsdommere i ØL

11.885.422

(3.711.986)

258.379

Landsdommere i VL

5.608.785

(1.738.670)

224.351

Byretsdommere **

7.586.252

(296.200)

74.375

I alt

42.278.329

(13.236.905)

 

* incl. 2 vicepræsidenter i Sø- og Handelsretten og landsdommeren i Grønland
** incl. 2 dommere i Sø- og Handelsretten

 Biindtægter fordelt på kvartiler (i oversigten indgår ikke dommere, der ikke har haft indtægt fra bibeskæftigelse):

2007

Øvre kvartil (kr.)

Median (kr.)

Nedre kvartil (kr.)

Retspræsidenter m.v. *

151.461

63.741

13.909

Højesteretsdommere

1.159.703

731.119

166.717

Landsdommere i ØL

365.188

242.172

78.357

Landsdommere i VL

347.642

194.188

72.028 

Byretsdommere under ØL **

108.854

60.500

19.270

Byretsdommere under VL

90.658

59.413

23.077


* incl. 2 vicepræsidenter i Sø- og Handelsretten og landsdommeren i Grønland
** incl. 2 dommere i Sø- og Handelsretten

Udviklingen i højesteretsdommernes biindtægter ses af denne tabel (beløb i mio. kr.):

2002

2003

2004

2005

2006

2007

14,8

10,9

13,9

13,3

16,6

13,1

I betænkningen vedrørende dommeres bibeskæftigelse (nr. 1465/2005 s. 79) er det skønnet, at højesteretsdommernes samlede biindtægter med et loft på 50 %, dvs. efter udløbet af overgangsperioden, vil være i størrelsesordenen 8-9 mio. kr. (på grundlag af lønnen i 2005). Ved anvendelse af indtægtsbegrænsningen i overgangsperioden (75 %) ville beløbet være 12,6 mio. kr.

Som det fremgår af tabellen, var højesteretsdommernes samlede biindtægter i 2007 13,1 mio. kr. Det må antages, at biindtægterne i den først del af overgangsperioden vil være større end i den sidste del, fordi det kan tage nogen tid at afvikle bibeskæftigelse. 2007-resultatet ser derfor ud til at være god overensstemmelse med udvalgets forventninger på dette punkt.

 

Til top Sidst opdateret: 02-03-2016 
BibeskæftigelsesnævnetseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København K.seperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk