Suspenderet forstander for døvblindecenter idømt betinget fængsel for embedsmisbrug og mandatsvig
Retten i Aalborg har den 29. januar dømt en suspenderet forstander for Døvblindecentret for 7 tilfælde af embedsmisbrug og mandatsvig for ialt cirka 115.000 kr. Tiltalte blev ved dommen frifundet for yderligere 3 forhold, hvor retten ikke fandt det bevist, at tiltalte havde misbrugt sin stilling som forstander. Retten fastsatte straffen til 4 måneders betinget fængsel.
Tiltalte blev ved dommen tilpligtet at betale erstatning til Region Nordjylland.
Domsbegrundelsen er som følger:
"...
Forhold 1 og 2
Tiltalte foretog sammen med 6 yderligere ansatte fra Døvblindecentret og 2 unge fra institutionen Eggertshus en rejse til Rumænien fra den 4. til den 15. juli 2005. Det må som erkendt af tiltalte lægges til grund, at udgifterne til rejsen udgjorde 24.758,37 kr. og blev afholdt af Nordjyllands Amt. Ifølge instrukserne til amtets institutionsledere - herunder referat fra institutionsledermøder henholdsvis den 29. november 2001 og den 30. september 2004 - påhvilede der institutionslederne en forpligtelse til at indhente accept af ledernes egne udlandsrejser hos deres foresatte ved Nordjyllands Amt. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte ikke forud for rejsen til Rumænien havde forespurgt kontorchef [BN] om en sådan accept.
Det må efter forklaringerne afgivet af tiltalte og af [RJ], [PM] og [KB], der alle deltog i turen, lægges til grund, at det erklærede formål med rejsen var at aflevere indsamlede effekter til den rumænske døvblindeinstitution samt at udveksle erfaringer og i den forbindelse hjælpe døvblinde i Rumænien. Herudover kan det ikke afvises, at turen for de ansatte kan have haft et arbejdsmæssigt formål i den forstand, at deltagerne på rejsen kan have fået et øget sammenhold, en øget tilknytning til arbejdspladsen og en øget indsigt i døvblindhed. Det var endvidere naturligt, at Døvblindecentret - som en landsdækkende institution - havde et internationalt samarbejde og det må lægges til grund, at centret igennem årene har deltaget i internationalt samarbejde på døvblindeområdet, bl. a. havde den rumænske institution ifølge [RJ]s forklaring været på besøg på Døvblindecentret i 2004. At tiltalte ikke indhentede accept til turens foretagelse og iøvrigt ikke ved anvisningen af beløbene handlede i overensstemmelse med kassereglerne indebærer ikke i sig selv, at der er tale om et stillingsmisbrug som påkrævet for at domfælde for overtrædelse af straffelovens § 155 eller 280 nr. 1. Uanset at aktiviteter som denne Rumænienstur ikke tilhører kerneområdet af Døvblindecentrets tilbud som de f.eks. er beskrevet i virksomhedsplanen for 2004 finder retten ikke, at der ad forhold 2 er ført et tilstrækkeligt bevis for, at tiltaltes handlinger indebar et sådant misbrug af hans stilling, at der er grundlag for domfældelse. Retten frifinder derfor tiltalte ad forhold 2.
Ad forhold 1 lægger retten i overensstemmelse med tiltaltes forklaring, til grund, at tiltalte overdrog 2.000 Euro tilhørende amtet til den rumænske institution. Tiltaltes forklaring om, at man fra bilforhandlerens side havde lovet at donere 15.000 kr. til institutionen er udokumenteret, og det kan efter [AC]s forklaring ikke lægges til grund, at tiltalte har bedt hende sætte et sådant beløb ind på arvekontoen, når det kom. Herefter og idet der ikke foreligger oplysninger om indbetaling af noget beløb fra bilforhandleren, hvilket tiltalte da heller ikke fulgte op på, er det bevist, at tiltalte ved at donere det pågældende beløb har misbrugt sin stilling som forstander for centret, hvorved amtet led et tilsvarende formuetab. Donationens størrelse overskrider klart niveauet for en rimelig lejlighedsgave til de rumænske værter og er ikke på nogen måde et led i varetagelsen af tiltaltes stilling som forstander for Døvblindecentret. Retten dømmer derfor tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1.
Forhold 3
Det må lægges til grund, at tiltalte i juli 2006 sammen med sin daværende kæreste, senere hustru, og dennes datter foretog en rejse til Rumænien. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte ikke forud for rejsen til Rumænien havde forespurgt kontorchef [BN] om dennes accept. Forpligtelsen hertil fremgår som anført ovenfor af referat fra institutionsledermøder afholdt i 2001 og 2004. Hertil kommer, at amtets betaling af udgifterne til rejsen på ialt 22.856,33 kr. er foretaget efter tiltaltes anvisning i strid med kassereglen, om at ingen kan anvise bilag til sig selv. Under disse omstændigheder og når der henses til hvem, der deltog i rejsen, samt det som tiltalte har forklaret om rejsens formål, finder retten det bevist, at rejsen i alt væsentligt havde private formål. Ifølge forklaringen afgivet af [BN] havde hun et møde med tiltalte den 28. august 2006, hvor han forklarede, at de selv havde afholdt udgifterne til [US]s datter. Det fremgår imidlertid af påtegning på udgiftsbilaget, at udgiften til datterens flybillet på 2.385 kr. blev tilbagebetalt den 31. august 2006, det vil sige efter at [BN] havde kritiseret, at rejsen ikke på forhånd var forelagt hende. At [BN] ikke undersøgte rejsens formål nærmere og heller ikke undersøgte, om det var rigtigt, at udgifterne til datterens flybillet var tilbagebetalt, indebærer ikke, at tiltalte har kunnet anse sin handlemåde for accepteret af amtet. Retten finder det på den baggrund bevist, at tiltalte ved at afholde de omhandlede udgifter har misbrugt sin stilling som forstander for centret, hvorved amtet led et tilsvarende formuetab eller ihvertfald løb en væsentlig risiko herfor. Retten dømmer tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 3, idet det bemærkes at amtets formuetab udgør 20.471,73 kr.efter fradrag af betaling af datterens flybillet, samt at tiltaltes handlemåde også indebar en væsentlig risiko for det omhandlede yderligere tab på 2.385 kr.
Forhold 4
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte i oktober 2006 sammen med sin kæreste/hustru, foretog en rejse til Italien, hvor de besøgte [LP]. Det må videre lægges til grund, at tiltalte ikke forud for rejsen indhentede accept herpå fra [BN] dette uanset den tidligere omtalte forpligtelse hertil og uanset at forpligtelsen yderligere var blevet indskærpet tiltalte på mødet med [BN] den 28. august 2006. Det kan desuden læggges til grund, at udgifterne til rejsen i form af hotelovernatning, kørselsgodtgørelse m.v. på 10.505 kr. er betalt efter tiltaltes anvisning i strid med kassereglen om at ingen kan anvise bilag til sig selv.
Ifølge forklaringen afgivet af [LP] var hovedemnet for mødet Busprojektet. Dette projekt blev ikke søgt etableret i Døvblindecentrets regie, men centret havde - henset til projektets formål og henset til at tiltalte var initiativtager til projektet - en naturlig interesse i at støtte det, herunder at hjælpe til ihvertfald i en opstartsfase. Der er imidlertid ikke forelagt retten referat eller lignende, som understøtter det faglige indhold af mødet, ligesom projektets sekretær [IN] ikke har set andre referater vedrørende projektet end dem hun selv har skrevet fra de cirka 5 møder, som hun har deltaget i. Hertil kommer, at [US] ikke efter de foreliggende oplysninger, herunder [LP]s forklaring havde nogen tilknytning til projektet, og at ingen af de øvrige projektgruppemedlemmer var med til mødet.
Herefter og når der navnlig henses til, at tiltalte kort tid forinden havde fået indskærpet forpligtelsen til at underrette amtet og til hvem, der yderligere deltog i rejsen, finder retten det bevist, at rejsen i alt væsentligt havde private formål. Retten finder det herved bevist, at tiltalte ved at afholde de omhandlede udgifter har misbrugt sin stilling som forstander for centret, hvorved amtet led et tilsvarende formuetab. Retten dømmer således tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 4.
Forhold 5
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte i september 2005 foretog en rejse til Italien, hvor han besøgte [LP] efter dennes invitation. Det må videre lægges til grund, at tiltalte ikke forud for rejsen indhentede accept herpå fra [BN] og, at udgifterne til rejsen i form af hotelovernatning, flybillet m.v. på 5.734 kr. er betalt efter tiltaltes anvisning i strid med kassereglen om at ingen kan anvise bilag til sig selv. Henset til [LP]s forklaring om besøget, finder retten det bevist, at der var tale om et besøg af privat karakter. Herefter og idet det som tiltalte har forklaret om vigtigheden af at vedligeholde sit netværk m.v ikke kan føre til noget andet resultat, finder retten det herved bevist, at tiltalte ved at afholde de omhandlede udgifter har misbrugt sin stilling som forstander for centret, hvorved amtet led et tilsvarende formuetab. Retten dømmer således tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 5.
Forhold 6
Efter bevisførelsen herunder navnlig forklaringen afgivet af vidnet [KM] finder retten det bevist, at der i forbindelse med, at tiltalte på vegne Døvblindecentret den 27. maj 2005 indkøbte arbejdstøj tillige blev leveret 1 Titaniumsur til 2.000 kr. Arbejdstøjet kunne ifølge vidnets notat specificeres til 70 gavekort a 120 kr. + moms mens uret blev solgt til 2000 kr. + moms. Uanset dette er der alene anført "arbejdstøj 10.400 kr." på fakturaen. Tilsvarende lægger retten efter vidnets forklaring til grund, at der i forbindelse med, at tiltalte den 13. december 2005 på vegne centret indkøbte personalejulegaver i form af 205 x 2 sengesæt og 205 dvd-spil tillige blev leveret en Stelton Skibslampe og en fjernstyret bil mrk. Hummer. Heller ikke disse effekter fremgår af fakturaen, hvor der alene står anført 205 julepakker a 400 kr. samt emballage, indpakning og forsendelse 2000 kr. Retten finder det helt usandsynligt, at forretningen af egen drift skulle udfærdige fakturaer som anført. Herefter og idet tiltalte ikke på nogen måde har kunnet redegøre for hvad der er sket med de omhandlede effekter finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at effekterne er tilgået ham. Herved finder retten det bevist, at tiltalte ved at lade amtet afholde de omhandlede udgifter har misbrugt sin stilling som forstander for centret, hvorved amtet led et formuetab på 4.000 kr.. Retten dømmer således tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 6.
Forhold 7
Det fremgår af mailkorrespondance mellem tiltalte og Krukkehuset, at tiltalte i juni 2005 på vegne Døvblindecentret bestilte nærmere angivne havemøbler og et stenkar til en samlet pris på 56.500 kr. incl. moms. På fakturaen er der anført "Diverse havemøbler 56.500". Det må efter forklaringen afgivet af vidnet [ES] lægges til grund, at tiltalte personligt afhentede stenkaret, og tiltalte har ikke under sagen kunnet redegøre for, hvad der er sket med det. Herefter og når henses til forklaringen afgivet af vidnet [BM], finder retten det bevist, at tiltalte købte stenkaret til sig selv og lod beløbet på 1.500 kr. betale af amtet. Retten finder det herved bevist, at tiltalte har misbrugt sin stilling som forstander for centret, hvorved amtet led et formuetab på 1.500 kr.. Retten dømmer således tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 7.
Forhold 8
Det kan efter bevisførelsen herunder tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at tiltalte i perioden fra marts 2002 til april 2007 fra den udleverede mobiltelefon ringede til "Træfpunkt" for et samlet beløb på 55.372,82 kr. Det må videre efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at tiltalte ikke blev beskattet af fri mobiltelefon og at mobiltelefonen var udleveret til ham som en tjenstlig mobiltelefon. Tiltalte har herved alene haft tilladelse til at anvende telefonen privat i et vist mindre omfang. Da dette omfang klart er overskredet ved de omhandlede samtaler af privat karakter, finder retten det bevist, at tiltalte herved har misbrugt sin stilling og retten dømmer ham i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 8..
Forhold 9
Af de foreliggende kørselsblade vedrørende den omhandlede bil, mrk. Kia Sorento (reg. nr. TY 90 466) fremgår, at den første registrerede kørsel var den 24. maj 2006, hvor kilometertælleren var på 7.944. Efter de foreliggende oplysninger fra Uggerhøj Biler havde bilen den 31. marts 2006, da den blev solgt til Døvblindecentret, en kilometerstand på 3.240 km. Efter forklaringen afgivet af vidnet [GB], der foretog registrering af centrets biler må det i overensstemmelse hermed lægges til grund, at hun først modtog meddelelse, om at den pågældende bil var indkøbt cirka 2 måneder efter at det rent faktisk var sket. Når der desuden henses til, at vidnerne [GB], [HK] og [BM] alle har set [US] køre i bilen forud for den 24. maj 2006 finder retten, at der er ført et tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte og [US] i perioden har disponeret over bilen og har anvendt den til privat kørsel i det omhandlede omfang. Herved har tiltalte misbrugt sin stilling som forstander og retten finder det således bevist, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 155, 2. pkt., jf. 1. pkt. som anført i anklageskriftet. Retten finder imidlertid ikke, at der i en situation som den foreliggende - uberettiget brug af amtets bil - uden videre kan lægges til grund, at tiltalte herved har påført amtet et tab på 8.900 kr. Retten frifinder derfor - uanset kørslens omfang - tiltalte for tiltalen for mandatsvig ad dette forhold.
Forhold 10
Efter bevisførelsen herunder forklaringen afgivet af [LP] må det lægges til grund, at Døvblindecentret har afholdt udgifter på 3.746 kr. til [LP] transport- og overnatning i forbindelse med, at der på centret blev afholdt møde i projektgruppen vedrørende Busprojektet. Selvom projektet ikke foregik i Døvblindecentret regie, havde centret som tidligere nævnt en naturlig interesse i at støtte det, ihvertfald i en opstartsfase. På den baggrund finder retten ikke, at der er ført et tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte ved at lade centret betale de nævnte udgifter har misbrugt sin stilling som forstander. Retten frifinder derfor tiltalte ad forhold 10.
Forhold 11
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte for centrets midler lod indkøbe den omhandlede bærbare computer og udlånte den til [LP], der som tidligere nævnt var med i projektgruppen vedrørende Busprojektet. Selvom projektet ikke foregik i Døvblindecentret regie, havde centret som en naturlig interesse i at støtte det, ihvertfald i en opstartsfase. På den baggrund finder retten ikke, at der er ført et tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte ved at udlåne computeren har misbrugt sin stilling som forstander. Retten frifinder derfor tiltalte ad forhold 11.
Straffastsættelsen
Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 155, 2. pkt. jf. 1. pkt. og § 285, stk. 1, jf. § 280, nr. 1.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
Retten lægger ved straffastsættelsen i skærpende retning vægt på tiltaltes overordnede stilling som forstander for institutionen, herunder det ansvar der påhviler ham overfor de ansatte, som har skullet påse, at han overholdt de gældende kasseregler med videre. I formildende retning lægger retten vægt på tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet. I samme retning lægger retten vægt på, at der er gået lang tid fra politianmeldelsen i februar 2007 til anklageskrift forelå den 25. august 2009, jf. herved straffelovens § 82, nr. 14, samt at amtets regnskabsmæssige tilsyn og revision har været præget af betydelige svigt, idet det ikke er blevet opdaget, at tiltalte igennem en længere årrække har anvist udgifter til sig selv. Endelig lægger retten vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i 7 tilfælde af mandatsvig for i alt cirka 115.000 kr.
Erstatningskrav
Tiltalte frifindes som det fremgår ovenfor for mandatsvig omhandlet i forhold 2, 9, 10 og 11. Den del af erstatningskravet som vedrører disse forhold udgør 54.416,87 kr. og tages efter retsplejelovens § 992, stk. 1, ikke under påkendelse.
Den øvrige del af det rejste erstatningskrav udgør 112.756,80 kr. og vedrører mandatsvigsforhold, hvor tiltaltes handlinger har medført en uberettiget berigelse af andre på amtets bekostning. Bortset fra forhold 1 er der tale om, at det er tiltalte selv eller hans nærtstående, som er blevet beriget. Herefter og når henses til, at der er tale om forsætlige handlinger foretaget af en ledende medarbejder, finder den juridiske dommer ikke grundlag for at nedsætte erstatningskravet i medfør af bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 23, stk.1, jf. stk. 3. Retten imødekommer derfor resterstatningskravet, idet der dog alene findes grundlag for at kræve beløbet forrentet fra kravets fremsættelse i retten den 22. januar 2010.
Der er ikke hjemmel til at tilkende Region Nordjylland omkostninger i forbindelse med kravets fremsættelse under adhæsionsprocessen.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, [PG], skal straffes med fængsel i 4 måneder
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, idet Statskassen dog skal betale halvdelen af de tilkendte forsvarersalærer.
Tiltalte skal inden 14 dage til Region Nordjylland betale 112.756,80 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. januar 2010 og til betaling sker.
...."