Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Besøg retten med en klasse 
07-09-2018 

Hvis du underviser i samfundsforhold, herunder i hvordan domstolene fungerer, er det en god ide at tage klassen med i retten, så I kan se, hvordan retssager behandles i det virkelige liv

Hvis du ønsker at komme med en skoleklasse eller en større gruppe, bør du træffe aftale med retten på forhånd.

For at komme på besøg skal denne blanket udfyldes

SKOLEBESØG VED RETTEN I AALBORG  BLANKET.docx og sendes til retten.

Retsmøder kan blive aflyst med kort varsel. Hvis du har lavet en aftale med retten, vil du få besked, hvis retsmødet bliver aflyst, og vi kan tage en snak om, hvad vi kan gøre i stedet.

Hvis du har spørgsmål, inden du reserverer et besøg, kan retten kontaktes på fkt-vagt-alb@domstolsstyrelsen.dk

Kenddinret.dk

Kenddinret.dk er domstolenes læringsunivers, hvor du finder forløb og materialer til undervisning om det danske retssystem. Alt tilgængeligt materiale er gratis og kan frit benyttes til undervisning

Folkeskolens 9. og 10. klasse
Domstolene lancerede i 2012 et website om retssystemet i Danmark, som er beregnet til undervisning i samfundsfag i folkeskolens 9. og 10. klasse. Materialet er et website folkeskole.kenddinret.dk med videoer og animationer fordelt på tre områder:

Rettens arbejde, retssystemet og retssalen.

Derudover findes der et udskriftsvenligt opslagsværk:

Retslex, en quiz samt en række debatspørgsmål og opgaver.

Websitet indeholder også en lærervejledning med inspiration til et spændende og lærerigt undervisningsforløb. Materialet kan også bruges i historieundervisningen.

Ved ankomsten bliver I normalt vist til rette af rettens personale, og efter retsmødet kan der stilles spørgsmål til dommeren, anklageren og/eller forsvareren, så I kan få forklaring på ting, der er foregået under retsmødet. I kan også spørge om mere generelle forhold.  Dog kan der somme tider være så travlt i retten, at der ikke bliver tid til denne service.

Læs mere på besøg retten

Du kan klikke på retslister og se hvilke sager, der er berammet i denne og næste uge.

Læs også
Til top Sidst opdateret: 07-09-2018 
Retten i AalborgseperatorBadehusvej 17seperator9000 Aalborg seperatorTelefon: 99688400seperatorEmail: aalborg@domstol.dk